Mærsks nye alliance er et »fornuftsægteskab«: Vil adressere kundernes ømme punkt
Danske Mærsk og tyske Hapag-Lloyd indgår fra næste år en »langsigtet« alliance med fokus på pålidelighed. Der er et stærkt strategisk og kulturelt match, men spørgsmålet er, om kunderne vil betale for pålidelighed, lyder vurderingen.
Forudsigelighed og pålidelighed er nøgleord blandt kunderne i shippingindustrien i øjeblikket.
Det satser A.P. Møller-Mærsk i hvert fald på med en ny alliance med tyske Hapag-Lloyd. Alliancen starter fra næste år og skal give kunderne den førende leveringspålidelighed i industrien med en erklæret ambition om at levere over 90 pct. af fragten til tiden.


