Den kommende uge: Her er dine fikspunkter i nyhedsstrømmen
Uge 4
I den kommende uge kommer en lang række store virksomheder, herunder Tesla, VISA og Netflix, med årsregnskab.
Senere på ugen starter første retsmøde i ankesagen om ”Operation Greed” ved Østre Landsret. Det er en af de største sager om svindel og hvidvask i Danmark, hvor 16 personer i byretten blev idømt fængselsdomme og bøder for 875 millioner. Sagen, der begyndte i 2018, er i landsretten berammet til 125 dage.
På Finans glæder vi os til at forsyne dig med nyheder, perspektiv og analyse fra den kommende uge i dansk erhvervsliv.
Mandag d. 22. januar
- Erhverv: United Airlines kommer med årsregnskab.
- Indland: Bornholm, Åland og Gotland indgår energiø-aftale
- Indland: Åbent samråd om arbejdsmiljøet for migrantarbejdere i bygge- og anlægningsbranchen
- Kriminal: Retten i Helsingør indleder 22. januar en omfattende sag om kloning af biler som Porsche, Mercedes og Audi.
Tirsdag d. 23. januar
- Erhverv: Netflix kommer med årsregnskab.
- Erhverv: Topdanmark kommer med årsregnskab.
- Kriminal: Retten i Esbjerg fortsætter og ventes at afslutte en sag, hvor fire personer er tiltalt for forskellig grad af medvirken til hvidvask af 34 millioner kroner ved brug af falske fakturaer.
- Kriminal: Østre Landsret har første retsmøde i ankesagen om ”Operation Greed”, der er en sag om omfattende svindel med falske fakturaer. Sagen er i landsretten berammet til 125 dage.
Onsdag d. 24. januar
- Erhverv: Easyjet kommer med regnskab for 1. kvartal.
- Erhverv: IBM, Tesla og AT&T kommer med årsregnskab.
- Udland: En af de mest indflydelsesrige fagforeninger i Argentina, CGT, har varslet en generalstrejke i protest mod den nyindsatte præsident Javier Mileis økonomiske reformer.
- Udland: Den Europæiske Revisionsret holder i dag klokken 10.00 en online pressebriefing om sin kommende særberetning om EU’s indsats for at reducere CO2-emissionerne fra personbiler.
Torsdag d. 25. januar
- Erhverv: Intel, American Airlines, Nokia og VISA kommer med årsregnskab.
- Erhverv: Tryg kommer med årsregnskab
- Erhverv: Den Europæiske Centralbank (ECB) kommer med rentemeddelelse.
- Erhverv: Den norske nationalbank, Norges Bank, kommer med rentemeddelelse.
- Indland: DSB fremviser et nyt EC-tog. Toget skal indgå primært i den internationale drift blandt andet til Hamborg, og det leveres af den spanske producent Talgo.
- Udland: EU-Domstolen afsiger dom i en sag, som EU-Kommissionen har anlagt mod Danmark for at begrænse udenlandske chaufførers muligheder for at køre i Danmark.
Fredag d. 26. januar
- Erhverv: Colgate-Palmolive, Volvo og American Express kommer med årsregnskab
- Erhverv: Minister for Ligestilling og Digitalisering, Marie Bjerre (V), overrækker Women’s Board Award 2024.
Redaktionen



