Fortsæt til indhold

Fodboldspiller har Norges dyreste lejlighed til salg

Luksuslejligheden på 305 kvadratmeter har været til salg siden 2022.

Her er Nordtveit i aktion ved Champions League i 2018. Arkivfoto: Gleb Garanich/Reuters/Ritzau Scanpix
Erhverv

Den tidligere norske landsholdsspiller og ejendomsinvestor Håvard Nordtveit forsøger at sælge sin lejlighed.

Og det er ikke, hvilken som helst lejlighed. Boligen, der ligger i Oslo, er til salg til svimlende 85 mio. norske kr. hvilket svarer til 56 mio. danske kr.

Derved er lejligheden den dyreste til salg på det norske marked, skriver mediet E24.

Fodboldspilleren købte lejligheden i november 2022 for 76 mio. norske kroner. og forsøgte allerede i julen samme år at sælge den igen til 90 mio. norske kr.

Dengang var en række kunstværker inkluderet i prisen. Senere blev prisen dog sat ned til 85 mio. norske kr. - uden kunstværkerne fulgte med.

Der har været flere fremvisninger af lejligheden, men den er endnu ikke solgt. I mellemtiden er den i perioder blevet lejet ud for 66.000 danske kr. om måneden.

Ejendomsmægleren vurderer og håber, at boligen bliver solgt før, det bliver sommer.

Mediet har fået bekræftet, at Håvard Nordtveit købte lejligheden med henblik på hurtigt at renovere lejligheden og sælge den med en god fortjeneste, hvilket fodboldspilleren flere gange har gjort sammen med sin kone.

Eksempelvis solgte han en lejlighed i 2022 til 31,6 mio. danske kr., hvilket var 7,6 mio. danske kr. højere end, hvad han købte den for blot halvandet år tidligere.

Finans har tidligere skrevet om Danmarks dyreste lejlighed. I maj var en penthouselejlighed i vandkantsbydelen Nordhavn i København med privat tagterrasse til salg for 37, 5 mio. kr. Inden da lå rekorden for dyreste lejlighedssalg i Danmark på 32,5 mio. kr.

Artiklens emner
Ejendomsbranchen
Boligmarked