Strejke i Hollywood rammer Lego-rivals omsætning
Den samlede omsætning i Hasbro er faldet 15 procent i 2023 sammenlignet med året før, viser årsregnskab.
Strejken blandt skuespillere og manuskriptforfattere i Hollywood har ramt omsætningen hos Lego-rivalen Hasbro.
I løbet af 2023 er omsætningen i Hasbros underholdningssegment, Hasbro Entertainment, faldet 31 procent til knap 660 millioner dollar svarende til 2,5 milliarder kroner.
Det viser selskabets årsregnskab, som er blevet offentliggjort tirsdag.

