Big Oil giver rekordhøjt udbytte, mens indtjeningen skrumper til normalen
Energikrisen sendte indtjeningen i vejret hos verdens største olieselskaber, som spandt guld på rekordhøje energipriser. Indtjeningen er nu faldet med omkring en tredjedel, men til gengæld har olieselskaberne aldrig sendt så mange penge ud til investorerne.
Verdens største vestlige olieselskaber, de såkaldte Oil Majors eller Big Oil, har haft endnu et år til historiebøgerne.
I 2023 skovlede amerikanske Exxon Mobil og Chevron, samt de europæiske giganter Shell, Total Energies og BP, atter en gang milliarder ind i kølvandet på en energikrise, som sendte prisen på særligt naturgas op på et historisk højt niveau.



