Børsdebutant med nyt slankemiddel kan blive den næste stjerne på medicinalhimlen

Fedme, fedme, fedme.

Hypen omkring markedet for fedmemedicin er med værdiansættelser på op mod 100 mia. dollars årligt i 2030 ikke til at spøge med.

Indtil videre er medicinalgiganten Novo Nordisk og det veletablerede biotekselskab Zealand Pharma løbet med det meste af opmærksomheden i Danmark.

Men under radaren flyver et biotekselskab fra Hørsholm kaldet Gubra, der kan blive katapulteret op mod stjernehimlen af fedmepræparatet kaldet amylin.

Gubras amylin ligger endnu meget tidligt i udviklingsprocessen, men petrelintid, et andet amylin-molekyle udviklet af Zealand Pharma, rummer et estimeret topsalg på 81 mia. kr. i royaltybetalinger, skrev den tyske investeringsbank Berenberg i et notat i sidste uge.

Ligeledes bragede Novo Nordisk kurs op med 8 pct., hvilket føjede mere end 315 mia. kr. til markedsværdien, efter at medicinalkoncernen i sidste uge fortalte, at dets amylin-molekyle, amykretin, havde genereret vægttab på 13 pct. efter tre måneders behandling i et indledende studie.

»Der er rigtig meget buzz omkring fedmemarkedet. Det har vi jo set med Zealand Pharma og Novo Nordisk. Og vi kan se, at amylin lader til at være et kernemolekyle i den fremtidige fedmebehandling,« siger medicinalanalytiker Morten Larsen fra investeringsbanken ABG.

Morten Larsen estimerer, at Gubras amylin i dag har en værdi på 1,2 mia. kr., mens svenske SEB værdiansætter præparatet til 815 mio. kr. i et notat fra slutningen af februar.

Gubras adm. direktør, Henrik Blou, vil ikke gå i detaljer med sine forhåbninger til et muligt topsalg, men forklarer, at selskabets amylin giver fremtidige samarbejdspartnere et hav af muligheder, fordi det er designet, så det kan blive klippe-klistret sammen med andre peptider.

Netop denne egenskab er en begrænsning i Novo Nordisks kommende fedmemiddel cagrisema, fordi amylin-delen i cagrisema ikke kan blandes.

Derfor kommer der formentlig yderligere pres på selskabets i forvejen hårdtprøvede forsyningskæde, da der skal produceres helt nye sprøjter med to kamre, så søstermolekylet semaglutid ikke kommer i kontakt med amylinet.

»Jeg kan ikke sætte tal på, hvor stort potentialet er (i amylinet, red.), men i vores optik er det et stort og sundt,« siger selskabets adm. direktør, Henrik Blou.

»Fedmemarkedet er i en rivende udvikling, og vi har også andre pipeline-programmer inden for overvægt, som jo derfor også indgår i potentialet på sigt.«

Investorernes tillid til Gubra er blevet understreget i det nye år, hvor markedsværdien er fordoblet i takt med fortsat hype omkring fedmemarkedet og Novo Nordisks ledelses meget positive syn på Novos amylin-molekyle.

»Vi synes altid, at det er positivt, når der kommer gode data, der peger henimod, at vi kan hjælpe patienterne. Og det er jo også klart, at når forventningerne stiger til en type biologi, til en ny klasse af lægemidler eller en ny behandlingsform, som vi også arbejder med, så kommer der også mere fokus på os, og det er jo fint for vores forretning,« siger Henrik Blou.

Gubras amylin har i et af selskabets tidlige studier indikeret et lidt større vægttab end Wegovy, og når amylinen i forsøget kombineres med Wegovy, fordobles vægttabet.

Henrik Blou mener, at det er for tidligt at sige noget om amylinens potentielle vægttab hos mennesker.

»Min oplevelse er, at man inden for feltet begynder at fokusere lidt mindre på størrelsen af vægttab og mere på, hvordan behandlingen påvirker en række andre parametre.«

Fedmemarkedet bliver et konkurrenceudsat felt. Hvad er jeres kernekompetencer og konkurrenceevner?

»Vi har stor indsigt i den underliggende biologi og i de laboratorieværktøjer, man bruger i udviklingen af denne type lægemidler. Så der er en synergi, hvor vi kan tilbyde en service, som vi også selv kan bruge, når vi laver vores interne pipeline-programmer,« siger Henrik Blou.

Udvidelsen af markedet for fedmemedicin har været den absolut største erhvervshistorie i den globale medicinalindustri de seneste år.

Med lanceringen af slankemidlet Wegovy i 2021 fik Novo Nordisk et forspring foran sin amerikanske ærkerival, Eli Lilly, der kort før årsskiftet fik godkendelse til det mere potente Zepbound som det første konkurrerende præparat.

De to midler kan skabe vægttab på henholdsvis 17 pct. og 21 pct., men fronterne i fedmekrigen har rykket sig hen på midlernes evne til at bevare muskelmasse og påvirkning af fedmerelaterede sygdomme.

For eksempel har Zealand Pharmas fedmemiddel survodutid for nylig vist effekt på den fedmerelaterede leversygdom mash, mens Novo Nordisk i sensommeren viste 20 pct. reduceret risiko for hjerte-kar-sygdomme med Wegovy.

Det amerikanske medicinalselskab Amgen har et lovende slankemiddel i udvikling, mens schweiziske Roche gennem opkøbet af biotekselskabet Carmot Therapeutics til 18 mia. kr. også har meldt sig på banen.

Samtidig er en underskov af udenlandske biotekselskaber i gang med at prøve kræfter med feltet, hvor de amerikanske Viking Therapeutics og Tern og kinesiske Structure er langt fremme i udvikling.