Fortsæt til indhold

WS Audiology får ny topchef: Jan Makela afløser Eric Bernard

Høreapparatproducenten WS Audiology har udnævnt Jan Makela som ny administrerende direktør efter Eric Bernard.

Erhverv
MarketWire

Udskiftningen sker med virkning fra 15. juli, oplyser selskabet i en meddelelse.

Jan Makela er hentet fra GE Healthcare, hvor han i dag er præsident og topchef for datterselskabet Imaging.

- Jeg er begejstret over denne mulighed for at træde ind i høreapparatindustrien og stå i spidsen for WSA, der er kendt som en af de mest innovative medtech-virksomheder i verden, og som gør det muligt for millioner af mennesker med høretab at fortsætte med at deltage fuldt ud i samfundet, siger den kommende topchef i en meddelelse.

Den nuværende administrerende direktør Eric Bernards fratræden er "velplanlagt og efter gensidig aftale", oplyser WS Audiologys bestyrelsesformand, Lars Rasmussen.

Artiklens emner
WS Audiology