Bavarian Nordic kan håbe på at få nogle stille år
Vaccineproducenten havde i 2023 historisk høje tal på både top- og bundlinje. 2024 ser ud til at blive mindre prangende, og coronatidens hype om vacciner er også fortid nu. Det giver imidlertid selskabet ro til at optimere salget.
De virksomheder, der udvikler vacciner, lever i en verden af paradokser. Når de har succes, er det ofte på baggrund af et udbrud af en alvorlig virussygdom. Omvendt, når udbruddet er overstået, og folk ånder lettet på, falder omsætningen tilbage.
Oven i det er vacciner, som vi har set under coronakrisen, noget, som vækker stærke følelser – og modstand.



