Højspændt strid om virksomheders klimamål: Danske frontløbere afviser at bruge smutvej

Der er usædvanlig meget på spil i en teknisk strid om reglerne for virksomheders klimamål – både for klimaet og for virksomheders omkostninger til den grønne omstilling.

Striden foregår internt i det anerkendte klimanetværk Science Based Targets initiative (SBTi), der fungerer som en slags overdommer for virksomheders klimamålsætninger. Her har ledelsen luftet planerne om at åbne en grøn smutvej for mange af verdens allerstørste virksomheder, der ellers har lovet nulstille CO₂-udledningen i hele deres værdikæde.

Udmeldingen har vakt ramaskrig blandt SBTi’s egne medarbejdere, der frygter, at det ender i greenwashing i storskala, hvis SBTi som varslet vil give virksomheder lov til at købe sig til CO₂-reduktioner via såkaldte klimakreditter og certifikater.

Eksperter har stået i kø for at bakke medarbejderne op, og nu får de også opbakning fra en af Danmarks grønne frontløbere.

Ørsted har selv forpligtet sig til at blive CO₂-neutral i 2040, og her ser man ingen grund til at skrue op for brugen af kreditter.

»Som udgangspunkt mener vi ikke, at kreditter skal kunne erstatte konkrete reduktioner i scope 3 (værdikæden, red.),« skriver Ørsteds direktør for kommunikation og bæredygtighed, Ingrid Reumert, i en mail til Finans.

»Vi anerkender certifikater som en relevant måde, hvorpå virksomheder kan bidrage til, at verden når Parisaftalens målsætninger. Men vi ser det som en aktivitet, der bør ligge i tillæg til arbejdet med at sikre målrettede reduktioner i egen leverandørkæde,« fortsætter hun.

Vil Ørsted overveje at udvide brugen af certifikater, hvis der bliver åbnet for den mulighed?

»Nej,« lyder det kortfattede svar.

Hos Grundfos vil man heller ikke begynde at benytte sig af CO₂-kreditter, selv om SBTi skulle åbne for muligheden. Virksomheden vil således holde fast i planerne om at sikre en reel omstilling af aktiviteterne i virksomheden, som har lovet at blive CO₂-neutral i hele værdikæden i 2050.

Hos Grundfos vil man dog overlade diskussionen om brugen af klimakreditter til andre.

Klimakreditterne har i årevis været anvendt af virksomheder til at skrue ned for deres klimabelastning. I hvert fald på papiret.

Konceptet er, at man opnår CO₂-reduktioner andre steder end i virksomhedens egen værdikæde. F.eks. kan man plante træer i Afrika i stedet for at udskifte sine fossile energikilder.

På den måde bliver det betydeligt lettere og langt billigere at nå sine klimamål. Problemet er, at der findes masser af eksempler på, at de påståede reduktioner aldrig er sket. Desuden mener eksperter, at der er brug for en reel omstilling af virksomhedernes aktiviteter, hvilket ikke sker, hvis de blot køber sig til grøn samvittighed andre steder i verden.

STBi har over årene indtaget en central rolle i den grønne omstilling, og derfor frygter mange, at det kan udvande hele erhvervslivets bidrag til den grønne omstilling, hvis SBTi åbner for en langt mere omfattende brug af kreditter.

Efter SBTi-medarbejdernes kritik har ledelsen dog trukket en kende i land. Seneste melding er, at man overvejer brugen af kreditter og kommer med en udmelding inden sommer.

Diskussionen om smutvejen kommer på et tidspunkt, hvor SBTi har ekskluderet klimamål fra mere 200 virksomheder, fordi de ikke fulgte løfterne op med konkrete planer.

I Novo Nordisk fastholder man en ambitiøs målsætning om at blive CO₂-neutral i hele værdikæden i 2045. Men det er en målsætning, som er udfordret af medicinalkæmpens enorme vækst. Således øgede Novo sidste år sin samlede CO₂-udledning med 53 pct.

I en mail til Finans oplyser Novo Nordisk, at selskabet vil blande sig i, hvilke rammer SBTi sætter op for brugen af certifikater. Man bruger ikke certifikaterne i dag, men hvis der bliver åbnet for den mulighed, er Novo ikke afvisende over for den.

»Først og fremmest er vores vigtigste mål at reducere vores CO₂-udledninger. Hvis vi vælger at bruge certifikater som et led i at nå vores 2045-målsætning, vil vi være grundige i forhold til at undersøge, om de reelt bidrager til at skabe mere vedvarende energi på markedet,« oplyser Novo i en mail.

Hos konsulentvirksomheden Nordic Sustainability mener partner Esben Lanthén ikke, at det er helt tilfældigt, at Ørsted og Novo ser forskelligt på brugen af CO₂-kreditter.

»Novo Nordisk er udfordret på deres klimamål, fordi de oplever en enorm vækst. Udledningerne fra deres værdikæde er steget kraftigt, og derfor kunne det måske godt blive attraktivt for dem at finde nogle af deres reduktioner gennem kreditter,« siger Esben Lanthén.

Blandt virksomhederne er der en forventning om, at SBTi vil stille nogle skrappe krav til de certifikater, som virksomhederne måske for lov til at bruge. Det kan f.eks. betyde, at det kun er nogle få og meget dyre teknologier, man kan bruge i forbindelse med kreditterne.

Ifølge Esben Lanthén er der således en mulighed for, at de kreditter, som SBTi godkender, vil blive så dyre, at det i sig selv begrænser brugen. På den anden side advarer han om, at det er vanskeligt at håndhæve nogle særlige krav til kvaliteten, hvis først smutvejen bliver åbnet.

»Sporene skræmmer. Vi har jo set et marked for klimakreditter, der har været karakteriseret ved mange virkelig dårlige kreditter. Så hvordan sikrer man sig, at markedet kommer til at leve op til den høje standard? Jeg kunne godt frygte, at der kommer et nyt rul af kreditter, der på overfladen ser gode ud, men som i virkeligheden ikke leverer,« siger Esben Lanthén.