Hotel Vejlefjord vil være Danmarks bedste arbejdsplads
De mange hædersbevisninger, som Hotel Vejlefjord har modtaget sidste år, er ikke nok for direktøren Flemming Jakobsen. Han vil også være Danmarks bedste arbejdsplads.
Flemming Jakobsen beskriver 2022 som et år, hvor låget sprang af ketchupflasken og gæsterne strømmede til Hotel Vejlefjord efter corona.
»Vi var lidt i tvivl, om det ville gå voldsomt tilbage i 2023, men det gjorde det ikke. Der har været fuld skrue på, så året er faktisk gået rigtig godt,« siger Flemming Jakobsen, der er adm. direktør for Hotel Vejlefjord.

