Nye tider i DSV: Lægger an til at vokse organisk frem for gennem opkøb
Koncernen har opnået sin status som et af verdens førende logistikselskaber gennem en række succesfulde opkøb. Nu lægger man overraskende afstand til opkøb som en langsigtet strategi. I stedet vil man gøre mere ud af at opnå organisk vækst. Det kan komme til at koste på indtjeningen, hvis markedsandelene skal vindes gennem priskonkurrence.
DSV nyder stor tillid i aktiemarkedet, og denne tillid er vundet på den hårde måde: Koncernen er over nogle årtier opbygget gennem opkøb og fusioner, og selv om adskillige af disse på papiret har været halsbrækkende store, er det hver gang gået godt. Der er skabt solide værdier til investorerne under den proces, der har transformeret til DSV fra at…

