Ecco ændrer i direktionen for skoforretningen
Den familieejede koncern med skosalg for milliarder rundtom i verden henter ny finansdirektør fra egne rækker til en plads i topledelsen.
Skokoncernen Ecco skifter ud i toppen. Selskabets finansdirektør fratræder, og i stedet træder en anden intern chef ind i direktionen.
Den sønderjyske familieejede koncern Ecco Sko A/S har Panos Mytaros som adm. direktør. Med i direktionen har han indtil nu haft Mads Fink Eriksen – med ansvar for bl.a. finanserne – samt Michel Krol og Thomas Gøgsig.


