Vejrskader har fået investorer til at vise skepsis over for Tryg
Forsikringsselskabet har været en af aktiemarkedets favoritter, men en skepsis har meldt sig: Er det urolige vejr gennem det seneste halvandet års tid en ny normal, som vil betyde større erstatninger fremover? Ironisk nok er den lavere værdiansættelse af Tryg-aktien positiv for dem, der bruger den som et alternativ til at have penge stående på en bankkonto.
Alle aktier ligger og kører lidt op og ned fra dag til dag og fra måned til måned, selv hvis der ikke rigtig sker noget. Ser man på en kursgraf for Tryg-aktien over de seneste fem år, falder det i øjnene, at disse udsving ikke er så små endda.
Kursgrafen er savtakket. Aktien stiger markant over en kortere periode for så over få dage at dratte ned med…


