»Skatten fra helvede« afskaffes: Her er iværksætternes reaktion
Efter fire års venten har regeringen onsdag præsenteret sin iværksætterstrategi. Ét af punkterne ændrer den udskældte lagerbeskatning af iværksættere.
I iværksætterkredse er den blevet kaldet »skatten fra helvede.«
Men nu står lagerskatten for nye børsnoterede virksomheder til at blive markant ændret.
Det bringer smil på læberne og armene i vejret hos tre iværksættere, der tidligere har fået fingrene i klemme på skattereglen.
Skatteprincippet går ud på, at aktiegevinsten i børsnoterede selskaber løbende beskattes med 22 pct. ved årsskiftet. Dette selvom aktierne ikke er solgt, evt. bundet af lock-up-aftaler eller måske falder igen.
Med det nye udspil kan selskaber med under 10 pct. ejerskab i nynoterede virksomheder vente med at betale lagerskatten til efter fem år, og i stedet altså nøjes med at betale skat, hvis de rent faktisk sælger aktierne og opnår en gevinst.
En, der tidligere har brændt nalderne gevaldigt på lagerskatten, er Niels Buus, der i 2018 børsnoterede sin virksomhed Gomspace, hvor han var direktør og ejede en lille del af aktierne.
Han fik dengang en skatteregning på mere end 20 mio. kr., fordi kursen i en kort periode kunstigt var tårnhøj, selvom han ikke havde solgt aktierne og altså ikke havde fået gevinst ud af det. Senere faldt aktiens værdi gevaldigt.
Eftersom stifteren og topchefen ikke kunne betale den store regning klagede han til Skat, hvor sagen stadig kører. På grund af renter skylder hans holdingselskab i dag 25 mio. kr.
Derfor glæder det ham på iværksætternes vegne, at skattereglen nu står til at blive ændret:
»Det er den rigtig retning,« siger Niels Buus.
»Men fem år er for lidt. Hvis en virksomhed skal nå at vokse sig rigtig stor, har den brug for længere tid,« tilføjer han.
Niels Buus’ liv ville have været markant anderledes, hvis regeringens udspil havde været gennemført, dengang han selv gik på børsen. Både privatøkonomisk og forretningsmæssigt.
»Jeg ville have en økonomisk formue. I stedet er jeg blevet fastfrosset og dermed mistet værdi,« siger han og forklarer, at hvis han ikke havde den gamle skattesag over hovedet, så havde han investeret i flere opstartsvirksomheder.
Niels Buus håber, at politikerne vil kigge tilbage i tiden og rette op på de sager med ubetalt lagerbeskatning, der ligger hos Skat. Hans egen sag har været udsat i otte år, fordi hans holdingselskab ikke kan betale de 25 mio. kr., som han skylder i lagerskat og renter.
Også Trustpilots stifter Peter Holten Mühlmann modtog en skatteregning - hans lød på seks mio. kr., efter børsnoteringen af Trustpilot, som blev værdisat til syv mia. kr. Men ligesom GomSpace faldt aktieværdien drastisk efterfølgende.
Han kalder regeringens udspil »et konstruktivt skridt i den rigtige retning«:
»Det er særligt vigtigt, at regeringen afskaffer det tåbelige terningekast, også kendt som lagerskatten, som straffer iværksættere, der mod alle odds lykkes med en børsnotering,« skriver han i en sms, da han onsdag befinder sig i Tokyo.
Han pointerer, at udspillet kan betyde, at flere iværksættere bliver i Danmark, fremfor at rykke til udlandet.
En tredje iværksætter, der har været ramt af reglen om lagerskat, er Eske Gunge, stifter og tidligere adm. direktør i it-successen Actimo, der blev solgt til Kahoot!. Han er i dag såkaldt business angel og investerer i og rådgiver andre startups.
»Det er en kæmpe gevinst for fremtiden iværksættere!,« siger han tydeligt begejstret.
»Der bliver med forslaget bedre adgang til kapital, fordi børsnoteringen bliver en mere attraktiv vej at gå, fordi man fjerner noget risiko, som ikke er forbundet med selskabets drift, men med skat.«
Eske Gunge fortæller, at udspillet med de fem år er godt, fordi mange iværksættere underskriver en såkaldt lock-up-aftale, hvor man forpligter sig til at vente med at sælge aktierne i en periode - typisk mellem et og fem år. I den periode mener han ikke, at man bør blive beskattet. Han mener, at det er mest fair, at iværksættere med udspillet ikke længere risikerer at blive beskattet at penge, de endnu ikke har tjent på aktier, de ikke har kunnet sælge.
Dog så han ligesom Niels Buus gerne, at undtagelsen for lagerskat bliver udvidet til 10 år, fordi det tager tid at skabe en stabil virksomhed med faste nøgletal, lille volatilitet, og fordi man som iværksætter ønsker, at ens investorer skal blive så længe som muligt.
»Men det her er meget positivt og virkelig godt for Danmark!,« fastslår han.
