Gransker mediekoncerns ejerfonde: Erkender lovbrud og manglende dokumentation
En redegørelse til Erhvervsstyrelsen blotlægger bl.a. honorarer og rejseudgifter i Jyllands-Postens Fond. En studierejse til Australien løb op i over 300.000 kr.
Der bliver lovet bod og bedring fra bestyrelsen i den stormombruste Jyllands-Postens Fond i den redegørelse til Erhvervsstyrelsen, som fonden afleverede den 31. maj.
Finans fik onsdag aktindsigt i redegørelsen, som styrelsen bad om, efter at flere medier havde afsløret millionhonorarer og potentielt ulovlige beslutninger i særligt den ene af de to ejerfonde bag landets største privatdrevne mediehus, JP/Politikens Hus, som også Finans er en del af.
I redegørelsen lover fonden bl.a. at gennemføre et governance-projekt, der skal »skærpe arbejdsgange og formalia« i bestyrelsen f.eks. i forbindelse med udpegning af nye medlemmer og godkendelse af omkostninger, ligesom den vil skærpe opmærksomheden på lov om erhvervsdrivende fonde og habilitetsregler, hedder det.
For eksempel deltog fondens nu tidligere bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl selv i møder, hvor det blev besluttet at lade ham fortsætte ud over aldersgrænsen på 75 år, og at han skulle modtage et engangshonorar på 2,2 mio. kr.
Honoraret var et slags pensionsgratiale til afgående formænd i fonden, og Ejbøl fik det altså udbetalt, selv om han blev på posten.
Sagen om de 2,2 mio. kr. er blot en af flere, som er blevet afdækket i medierne de seneste måneder, og som fik Erhvervsstyrelsen til at reagere som den tilsynsførende myndighed på området.
Det kom også frem, hvordan et medlem af fondens bestyrelse, Systematic-stifter Michael Holm, var blevet fyret af Ejbøl og frataget adgangen til bestyrelsesmateriale, selv om bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde ifølge eksperter kun kan afsættes i utide af Erhvervsstyrelsen.
Endelig blev det afdækket, at formanden for Politikens Fond, Lars Munch, fik en solid lønstigning, da han afløste Peter Bartram som formand for JP/Politikens Hus.
Bartram havde fået 950.000 kr. om året som formand, men Munch – der selv havde været med til at fyre Bartram – fik 2,5 mio. kr.
Erhvervsstyrelsen forlangte redegørelser fra begge ejerfonde i JP/Politikens Hus.
Politiken-Fonden har for længst afleveret sin, hvori den forsvarede honoraret på 2,5 mio. kr. til Lars Munch. Efterfølgende har styrelsen stillet opfølgende spørgsmål og har endnu ikke truffet en afgørelse, og det samme gælder for Jyllands-Postens Fond.
Ikke desto mindre har sagerne allerede fået store konsekvenser.
Jørgen Ejbøl forsvarede i første omgang sit honorar, men efterfølgende besluttede han alligevel at tilbagebetale pengene, da fonden på baggrund af juridisk rådgivning måtte erkende, at det ikke var juridisk holdbart.
Siden valgte han at trække sig som formand for fonden, mens Lars Munch også har besluttet at trække sig fra posten som formand for JP/Politikens Hus på grund manglende opbakning for i stedet at vende tilbage til sin gamle position som formand for Politiken-Fonden.
Det fremgår af redegørelsen fra Jyllands-Postens Fond, at Jørgen Ejbøl fik et årligt formandshonorar på 660.000 kr., og derudover havde han bl.a. fri bil og fik betalt rejseomkostninger, telefon, abonnementer og teknisk udstyr af fonden. I 2023 tog han på en studierejse til Australien med den daværende formand for JP/Politikens Hus, Peter Bartram.
Omkostningerne løb op i over 300.000 kr., og hverken denne eller tidligere studierejser eller værdien heraf havde »været formelt drøftet i bestyrelsen«, hedder det.
Formålet var dog at »indhente input og få inspiration til udøvelsen af fondens ejerrolle«, og bestyrelsen mener således ikke, at der var tale om uddeling i fondslovens forstand. Det ville have været ulovligt, da en fond ikke må foretage uddelinger til bestyrelsesmedlemmer.
Peter Bartram siger, at der ikke var nogen ekstravagance udover selve flyrejsen, som foregik på business class, og som formentlig er den væsentligste forklaring på regningen, vurderer han.
Han siger, at programmet var tætpakket med møder med bl.a. nogle af de største medievirksomheder som News Corp og Nine, og hvor de drøftede de strategiske overvejelser, som man gjorde sig i JP/Politikens Hus.
»Det var en mulighed for mig sammen med min ejerformand at få bekræftet, at vores tanker var alignet med større aktører i branchen, og jeg var rigtig glad for den rejse. Det var en kæmpegod investering,« siger han.
Ulovligt var det til gengæld, da et andet medlem af fondens bestyrelse, Jens Bruun, benyttede en lejlighed ejet af fonden i Berlin uden at betale for det.
Dette beklager Jens Bruun i redegørelsen. Det burde naturligvis ikke være sket, hedder det.
Fonden kalder det også en »beklagelig fejl«, at den har brudt loven ved ikke i tilstrækkeligt omfang at have forholdt sig til anbefalingerne om god fondsledelse, og at mange »uformelle drøftelser« har skabt udfordringer med at dokumentere beslutninger, drøftelser og overvejelser.
Fonden vil fremover ikke igen stille fri bil til rådighed for formanden, og om studierejserne hedder det, at det skal »nøje overvejes, om bestyrelsesformanden eller andre bestyrelsesmedlemmer for fonden fremadrettet skal deltage i sådanne rejser, uanset at rejsen efter bestyrelsens opfattelse hidtil har været velbegrundet og har haft stor værdi for fonden«.
Lektor i corporate governance på CBS Caspar Rose har fulgt sagen, og han mener, at redegørelsen vidner om brud på helt grundlæggende fondsretlige regler.
»Det tegner et billede af en bestyrelse, der ikke har ageret professionelt,« siger han.
Han siger, at det netop i en fond, hvor der ikke er nogen ejere, er fuldstændigt afgørende, at alt bliver dokumenteret, men at sagen næppe er alvorlig nok til, at Erhvervsstyrelsen vil afsætte bestyrelsen.
»Det positive er, at sagen formentlig har givet anledning til selvransagning i andre fonde, og at man lige kigger sin fondsledelse efter i sømmene, for det er jo ikke sjovt at blive hængt ud i pressen som uprofessionel,« siger han.
Jørgen Ejbøl vil ikke kommentere redegørelsen, før han selv har haft lejlighed til at læse den.
»Det interessante i denne sag er, at jeg har en kontrakt, der blev lavet for 10 år siden af de daværende bestyrelsesmedlemmer,« siger han og afviser at uddybe, hvorfor det er mere interessant, end hvad redegørelsen indeholder.
Redegørelsen er afleveret af den tilbageværende fondsbestyrelse, hvor Tina Nikolaisen har afløst Ejbøl som formand. Hun har ingen kommentarer, så længe Erhvervsstyrelsen ikke har truffet afgørelse i sagen, oplyser hun.
Disclaimer: Finans er en del af JP/Politikens Erhvervsmedier under JP/Politikens Hus, men har redaktionel frihed til at dække JP/Politikens Hus som alle andre medievirksomheder.


