Fortsæt til indhold

Carlsberg stiger til tops efter bud på britisk kæmpe

Aktierne i Carlsberg stiger mandag efter at bryggeriet nu har givet endnu et bud på den britiske læskedriksproducent Britvic og har fået bestyrelsens accept af buddet. Aktien er dog stadig et stykke fra kursniveauet før meldingen om et afvist bud på Britvic kom frem 21. juni

Erhverv
MarketWire

Mandag stiger aktien 3,6 pct. til 867,60 kr., men før meldingen om det afviste bud skulle investorer give 946,80 kr. Aktien er således faldet omkring 9 pct. siden da.

Nu byder Carlsberg 1350 pence for Britvic. Det er 100 pence - 9 pct. - mere end det seneste bud fra Carlsberg, der lød på 1250 pence per aktie. Det bud var forhøjet fra et tidligere bud på 1200 pence per aktie, der blev afvist 17. juni i år.

Bestyrelsen i Britvic har i sinde at anbefale aktionærerne at stemme for det bud på 3,3 mia. pund, eller omkring 29 mia. kr., som Carlsbergs har fremsat mandag morgen. Det kommer dog til at koste Carlsberg-aktionærerne det løbende aktietilbagekøbsprogram, der suspenderes for at finansiere handlen.

Britvic aktien stiger 4,4 pct. mandag til 1263 pence. 20. juni kostede Britvic-aktien 1015 pence efter en stigning på 5 pct.

Artiklens emner
Carlsberg
Britvic