Fortsæt til indhold

Yngre vælgere har lidt større tiltro til at Kamala Harris kan rette op på økonomien

Selvom en overvægt at unge vælgere mellem 18-34 år mener, den amerikanske økonomi er blevet værre under præsident Joe Biden, vurderer et snævert flertal, at vicepræsident Kamala Harris er den bedste til at forbedre økonomien.

U.S. Vice President and Democratic presidential candidate Kamala Harris speaks with members of the media before boarding Air Force Two at Detroit Metropolitan Wayne County Airport in Romulus, Michigan, U.S., August 8, 2024. REUTERS/Elizabeth Frantz REFILE - CORRECTING DATE FROM "AUGUST 7" TO "AUGUST 8"
Erhverv

Der er under tre måneder til amerikanerne skal stemme om, hvem der skal være USA’s næste præsident. Et af de helt store temaer – sammen med abortrettigheder, våbenlovgivning og immigration – i præsidentkampen er økonomi.

I en ny undersøgelse fra CNBC og Generation Lab blandt vælgere mellem 18 og 34 år svarer 41 pct., at de mener, at Demokraternes præsidentkandidat Kamala Harris er den bedste til at forbedre den amerikanske økonomi.

40 pct. pegede på Republikanernes præsidentkandidat Donald Trump, mens 19 pct. svarede, at der var bedre chancer for at rette op på økonomien med en helt tredje kandidat i Det Hvide Hus – som eksempelvis Robert F. Kennedy Junior.

Selv om over en tredjedel ville satse på, at Kamala Harris er den bedste kandidat til at styre USA’s økonomi mod bedre tider, svarer 69 pct., at økonomien er blevet værre, mens Joe Biden har været præsident – hvor Harris samtidig har været vicepræsident.

Før præsident Joe Biden trak sig fra valgkampen, indikerede 34 pct. af de unge vælgere i en tilsvarende undersøgelse fra CNBC i maj, at Biden var den bedste kandidat til at forbedre økonomien. Mens 40 pct. vurderede, at det ville være Trump.

Selv om Harris er mere populær blandt yngre vælgere, er det usikkert, hvor meget det kommer til at betyde i valgkampen, da yngre vælgere historisk er blandt de grupper i samfundet, der er sværest at få til stemmeurnerne, skriver CNBC.

De 18-34-årige udgør ca. en fjerdedel af USA’s befolkning, men ved sidste valg var det kun 57 pct. af dem, der stemte ifølge mediet.

I samme undersøgelse fra CNBC indikerer 46 pct. at de unge vælgere, at de ville stemme på Harris, mens 34 pct. ville vælge Trump og 21 pct. sagde, de ville stemme på en tredje kandidat.

Økonomi og leveomkostninger var blandt de tre vigtigste emner i det kommende valg ifølge 66 pct. af respondenterne i undersøgelsen.