Demant-direktør: EPOS-salg ikke gjort nemmere af tab
Der har været kontakt med en række potentielle købere til Demants Communication-forretning, Epos. Men Epos har ikke kunnet sælges, som den var.
Det forklarer topchefen i Demant, Søren Nielsen, til MarketWire.
- Vi har ikke identificeret nogle købere, for hvem der var match i den form, Communications havde, siger han og konstaterer:
- Det, at have en tabsgivende virksomhed, har ikke gjort processen nemmere.
Derfor restruktureres Epos, ”så der er bedre balancemellem omsætning og størrelse på virksomheden”.
Søren Nielsen vil ikke for nuværende komme nærmere ind på de konkrete planer.
- De konkrete planer snakker vi først med medarbejderne om, og den proces starter i morgen.
Omstruktureringen koster i første omgang 400 mio. kr. i engangsomkostninger, men ganske hurtigt vil det imidlertid ifølge selskabet skabe en positiv drift i Epos.
- Omstruktureringsplanen vil medføre en betydelig reduktion af vores driftsudgifter til et niveau på omkring 250 mio. kr. årligt, hvilket er en reduktion på mere end 50 pct. i forhold til 2023. Med disse tilpasninger forventer vi, at Communications vil være lønsom på EBIT-niveau allerede i fjerde kvartal 2024, oplyser Demant.
Engangsomkostningerne vil blive indregnet under nettounderskuddet for ophørende aktiviteter i andet halvår af 2024


