Boeing finder revner i strukturen på ny flytype
Boeing har under indledende testflyvninger fundet revner i strukturen af det nye 777X fly.
Virksomheden lader nu hele testflåden på fire fly stå på jorden, mens der udskiftes defekte komponenter.
Det skriver The Wall Street Journal.
Boeing har sikret sig ordrer på 540 af de nye fly, som var planlagt til at blive leveret fra 2025. 777X er i forvejen flere år bagud i udviklingen af modellen. Boeing præsenterede flyet i 2013 og sagde, at de ville begynde at levere modellen i 2020.
- Under et planlagt eftersyn identificerede vi en komponent, der ikke fungerede som planlagt, fortæller flyproducenten ifølge The Wall Street Journal og fortsætter:
- Vores team udskifter delen og indsamler alle erfaringer fra komponenten, og vi genoptager testflyvningen, når vi er klar.
777X-flytypen har plads til omkring 400 passagerer og designet til flyselskaber, som ønsker at forbinde verdens største byer.
