Kinesisk Vestas-konkurrent gik frem i første halvår trods prispres på hjemmemarked
Verdens største vindmølleproducent, Goldwind Science & Technology", oplevede en moderat indtjeningsfremgang i årets første seks måneder.
Det skriver Bloomberg News.
Den samlede omsætning endte i perioden i 20,14 mia. yuan, hvilket var en mindre fremgang på knap 7 pct. i forhold til 18,91 mia. yuan i de første seks måneder af 2023. Indtægterne kom med 12,77 mia. yuan fra salg af vindturbiner, mens driften af vindefarme også gav 4,40 mia. yuan.
I perioden solgte Goldwind vindmøller med en samlet kapacitet på 5151 megawatt, hvilket dog var en tilbagegang på 11 pct.
Nettooverskuddet voksede imidlertid med 11 pct. til 1,39 mia. yuan, eller omkring 195 mio. dollar, fra mia. yuan året før.
I første halvår 2024 blev der ifølge Bloomberg News samlet set sat 26 gigawatt ny vindkapacitet op i Kina, men markedet er ramt af hård konkurrence, hvilket betyde, at priserne udviklede sig fladt i perioden, mens de steg på de øvrige globale markeder.
Netop den udvikling betyder, at de lokale kinesiske producenter i tiltagende grad kigger på eksportmuligheder.
