De velhavende åbner kisten: »Strategisk filantropi boomer«

De rigeste mennesker i Danmark og især de yngre af dem donerer stadig flere penge til velgørenhed.

Det siger en række af de rådgivere, der omgiver dem.

»Strategisk filantropi boomer i øjeblikket. Det er filantropi, hvor du finder ud af, hvad du gerne vil opnå med velgørenhed, og hvad dine ambitioner er med det, og så finder du de egnede projekter,« siger Anne-Sofie van den Born Rehfeld.

Hun er direktør i Harbour, et kontor, der rådgiver velhavende familier om at håndtere bl.a. familieejerskab og generationsskifte. Ofte sker det i praksis i de familiekontorer, som velhavende familier opretter.

Hun ser det som en accelererende tendens i de seneste år.

»Der er sket rigtigt meget inden for filantropi i familiekontorer især inden for de seneste to-tre år. Det spreder sig som ringe i vandet, og der er også kommet en stor bevidsthed om, at også den næste generation skal have det godt med det, familien bruger sin formue på,« siger Anne-Sofie van den Born Rehfeld.

En af dem, der mærker tendensen, er Børneriget Fonden, som støtter Mary Elizabeths Hospital, altså det børnehospital, der er ved at blive opført som en del af Rigshospitalet i København.

Selve hospitalet bliver bygget med støtte fra Ole Kirks Fond, der er en velgørende fond knyttet til Lego-familien.

Børneriget Fonden samler penge ind til bl.a. rammerne i hospitalet. Det gælder alt fra nye scannere og forskning til at bedre vilkårene for bl.a. alvorligt syge børn, der skal være indlagt længe og f.eks. gå i skole – et projekt, der er samlet i Marys Hospitalsskole.

»Vores oplevelse er, at mange af de formuende mennesker går højt op i den danske velfærd og har et stort ønske om at bidrage til social- og sundhedsområdet for at sikre kommende generationer,« forklarer Marie Raskov, vicedirektør i Børneriget Fonden, i en skriftlig kommentar.

Det fremgår af Børneriget Fondens hjemmeside, at donorerne bl.a. er fonde eller selskaber stiftet af den tidligere Nets-direktør Bo Nilsson, parret Birgitte og Jeppe Handwerk, der ejer Copenhagen Medical, og selskabet Frececo, som er ejet af Morten Hummelmose, der har tjent sin formue på sit medejerskab af kapitalfonden EQT.

I alt har Børneriget Fonden samlet 75 mio. kr. ind, siden fonden for alvor søsatte projektet i foråret 2021.

Det afspejler en tendens, som også siver ind i Imperium, et multifamiliekontor, som hjælper andre velhavende familier med at forvalte formuen.

»Vi kan se, at de yngre generationer har stærkere holdninger til, hvad pengene bliver investeret i ud over et finansielt afkast,« siger Johan Bangsborg, stifter og partner i Imperium.

De har en meget mere purpose-drevet tilgang til investeringer, siger han – der skal være et overordnet formål med familieformuen, og det gælder både yngre velhavere, som har arvet penge, og dem, som selv har skabt formuen.

»Vi mærker, at der er meget stor respekt og en stor ansvarsfølelse i familierne over for at bevare formuen i mange generationer, men også en bevidsthed om, at familien skal kunne være stolt af, hvordan den er blevet investeret,« siger han.

Ud over filantropi er de yngre generationer også mere optaget af ESG, altså grundidéen med at drive sine virksomheder og samtidig tage gensyn til miljøet, sociale forhold og generel god ledelse.

»Den næste generation går meget op i ESG og bæredygtighed og et purpose med formuen. De tænker meget i og er sultne inden for de områder. De ved også meget om det og er generelt meget agile,« siger Karina Hejlesen Jensen, der er partner i rådgiverkoncernen PWC, hvor hun bl.a. rådgiver familiekontorerne.

Finans har forsøgt at få nogle af de velhavende familier og virksomhedsejere til at sætte ord på deres filantropi, men det er ikke lykkedes at finde nogen, der vil stille op.

I USA skabte det stor opmærksomhed, da to af verdens rigeste mennesker, Warren Buffet fra investeringsfonden Berkshire Hathaway og Microsoft-stifteren Bill Gates, i 2010 gik sammen om at etablere ”The Giving Pledge”, løftet om at give. Det går ud på, at rige mennesker forpligter sig til at donere majoriteten, altså over 50 pct., af deres formue til filantropiske formål.

I alt har 236 mennesker fra 28 lande skrevet under på løftet. men der er ingen formel håndhævelse af, om de indfrier løftet, ej heller hvordan de definerer filantropi.