Digitale talenter vender ryggen til Danmark: »Enormt vigtigt, at vi får knækket kurven«
Mens antallet af internationale digitale talenter, der kommer til landet, er faldet siden 2022, er antallet af talenter, der rejser ud, steget.
Det var et perfekt match.
Amerikanske Max Willard, softwareingeniør med erfaring fra store amerikanske virksomheder som Amazon og Google, havde fundet vej til danske Reel på Christianshavn.
Han var glad for byen og jobbet. Og i Reel, der er en techvirksomhed inden for vedvarende energi, var medstifter Christian Schmidt henrykt for den dygtige medarbejder.

