Nike dropper forventningerne til året efter stort salgsdyk
Verdens største sportsbrand oplevede både et større fald i det direkte salg og i engrossalget i regnskabsårets første tre måneder.
Helt som ventet var det en presset Nike-koncern, der tirsdag aften dansk tid præsenterede regnskab for første kvartal.
På forhånd havde analytikere forventet et salgsdyk på 10 pct., og sådan endte det også for det amerikanske sportsmærke, der faldt fra 12,94 mia. dollars til 11,59 mia. dollars, svarende til et fald fra 86,4 mia. kr. til 77,4 mia. kr.

