Hentede penge hos rigmænd: Sådan kom uventet spiller med i kampen om at producere ammunition
Det var »afgørende« for det danske ammunitionsfirma, da de fik to rige investorer ombord, kort før kvalifikationsrunden i Forsvarets ammunitionsudbud.
To velhavende erhvervsmænd har købt sig ind i det danske ammunitionsfirma AMA Group.
Og det blev afgørende for, at selskabet kom med i kampen om at producere ammunition på den statsejede krudtfabrik ”Krudten”.
Det var uventet, da AMA Group mandag blev udvalgt som en af de tre selskaber, der kom med i en budrunde om at producere ammunition på dansk jord.
