Topchef Niels Duedahl om Danish Crowns krise: Der er flere tiltag på vej
Slagterikoncernens nye adm. direktør fastslår, at der hurtigt kan komme flere tilpasninger ud over de 500 afskedigelser, som nu er meldt i organisationen. Afregningsprisen til ejerne i landbruget skal bankes i vejret inden udgangen af det aktuelle regnskabsår.
500 afskedigelser i administrationen er bare en del af den spareplan, som Danish Crowns nye adm. direktør, Niels Duedahl, kører på med. Han fastslår, at alt kan komme i spil for hurtigt at vende udviklingen og bringe den landmandsejede slagterikoncern ud af krisen.
Niels Duedahl begyndte 1. september hos Danish Crown som afløser for den tidligere chef,…


