Den kommende uge: Her er dine fikspunkter i nyhedsstrømmen
Uge 45
I den kommende uge kan vi se frem til kvartalsregnskaber fra danske kæmper.
Samtidig ruller efterspillet på det amerikanske præsidentvalg, og så går klimatopmødet COP29 i gang.
På Finans glæder vi os til at forsyne dig med nyheder, perspektiv og analyse fra den kommende uge i erhvervslivet.
Mandag d. 11. november
- Økonomi: Danmarks Statistik kommer med tal på betalingsbalance og udenrigshandel for september samt forbruger- og nettoprisindeks for oktober.
- Udenlandsk erhverv: Continental kommer med regnskab for 3. kvartal.
- Privatøkonomi: Finans Danmark kommer med tal for boligudbuddet i oktober.
- Udenlandsk økonomi: Japan kommer med tal for betalingsbalancen i september.
- Udland: Klimakonferencen COP29 begynder i Aserbajdsjan. Europas største tech-konference, Web Summit, begynder i Portugal.
Tirsdag d. 12. november
- Erhverv: FLSmidth, Royal Unibrew, Scandinavian Tobacco Group og Schouw & Co kommer med regnskab for 3. kvartal. Rovsing kommer med regnskab for 1. kvartal.
- Udenlandsk erhverv: Spotify, Home Depot, Tyson Foods og Bayer kommer med regnskab for 3. kvartal. Vodafone kommer med halvårsregnskab.
- Indland: Forskudsopgørelsen for 2025 åbnes. Erhvervsministeriet og Fonden for Entreprenørskab uddeler Iværksætterprisen.
- Økonomi: Danmarks Statistik kommer med ledighedsindikatoren for oktober.
- Udenlandsk økonomi: Tyskland og Eurozonen kommer med ZEW-forventningsindeks for november. Storbritannien kommer med jobrapport for september. Tyskland sætter også endeligt tal på inflationen i oktober.
- Krimi: Højesteret ventes at afgøre sag mod Resurs Bank om muligt regelbrud ved lån til en 20-årig.
- Udland: Der ventes afgørelse om mulig afvisning af Trump-retssag om tys-tys-penge.


