Berlingske-ejer sonderer terrænet for muligt frasalg
De finansielle købmænd og deres rådgivere har travlt med at afsøge mulighederne for et salg af Berlingske Media. Ingen af de potentielle købere vil udtale sig.
Et af Danmarks største mediehuse er sat i udstillingsvinduet, og dermed er endnu en stor luns af det danske mediemarked formentlig til salg.
Finans har talt med en række kilder blandt de rådgivere, der typisk bliver involveret i virksomhedshandler. Ingen vil tale til citat, men flere af dem bekræfter, at der foregår drøftelser om salget af Berlingske.

