Fra en villa på Alhambravej lagde dansk advokat grundstenene til hvidvasksag i milliardklassen
Hundredvis af millioner strømmede ifølge Anklagemyndigheden på 19 måneder gennem Lars Philip Comerfords kontor på Frederiksberg. Dokumenter afslører ifølge eksperter et opsigtsvækkende setup. Selv nægter den nu tidligere advokat sig skyldig.
Lars Philip Comerford har engang sagt, at han helst ikke vil lave for meget larm om sine forretninger.
»Den, der lever stille, lever godt,« som den daværende advokat formulerede det til Berlingske i 2013.
Langtfra alt i Lars Philip Comerfords liv er dog stille.


