Akademikerpension har hundredvis af millioner i skattely

Til offentligheden og potentielle kunder har Akademikerpensions linje været krystalklar.

Pensionskassens investeringer, der sker på vegne af mere end 170.000 akademikere, skal hverken »bidrage til eller forbindes med skattesvig, skatteunddragelse eller aggressiv skatteplanlægning«.

Virkeligheden har dog ifølge eksperter været en anden.

I praksis har den danske pensionskasse i årevis via statsobligationer haft hundredvis af millioner kroner investeret i EU-sortlistede skattely. Det afslører en gennemgang af pensionskassens beholdninger foretaget af Finans.

Akademikerpension henviser til, at værdipapirerne ikke udgør et brud på selskabets investeringspolitik. Samlet møder pensionskassens investeringer dog i dag klar kritik fra bl.a. forbrugersikkerheds- og skatteeksperter, der stiller sig uforstående over for pensionskassens manglende sammenhæng mellem ord og handling.

»Akademikerpension kan ikke sige, at den ikke vil forbindes med aggressiv skattetænkning og skatteunddragelse, når den så investerer i obligationer i netop de lande, som understøtter den adfærd,« siger cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen til Finans og tilføjer:

»Hvis man har en politik om, at man ikke vil forbindes med skattely og skatteunddragelse – så må man stå fast på det eller blive mere klar i mælet.«

Hos Akademikerpension afviser chef for ansvarlige investeringer Troels Børrild over for Finans, at pensionskassens beholdning af statsobligationer i lande på EU’s skattelyliste skulle være problematiske.

»Vi ser aggressiv skatteplanlægning og skatteunddragelse som et samfundsproblem, men vi lover ikke, at vi ikke vil investere statsobligationer i disse lande,« siger Børrild.

Konkret har Akademikerpension statsobligationer i de caribiske skattely Panama samt ø-staten Trinidad og Tobago for samlet ca. 518 mio. kr. via sin såkaldte emerging markets-portefølje.

Praksissen er ifølge Finans’ kortlægning langtfra enestående i den danske pensionssektor. Omfanget hos netop Akademikerpension tegner dog til at være større end flere andre aktører.

Meget forsimplet udgør emerging markets-porteføljen pensionsselskabets investeringer i udviklings- og mellemindkomstlande. En gruppe, der samtidig omfatter nationer som Panama samt Trinidad og Tobago, der begge i flere år har været på EU’s officielle lister over såkaldte »ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner« – i folkemunde ofte blot omtalt som skattely.

Selv er Akademikerpension langtfra et ubeskrevet blad i debatten om aggressiv skattetænkning.

Den danske pengetank har gennem flere år været blandt de mest aktive investorer i den danske pensionssektor, når det gælder krav om gennemsigtighed i selskabers skatteforhold, hvilket ifølge Økonomisk Ugebrev i 2021 bl.a. resulterede i en skriftlig opsang til 38 af landets største virksomheder om større åbenhed i selskabsskattebetalinger.

»Vores standpunkt er helt klart, at de store danske selskaber skal oppe sig yderligere på transparens,« konstaterede investeringsdirektør Anders Schelde dengang til Økonomisk Ugebrev.

Siden har den danske pensionskasse – bannerført af bl.a. Troels Børrild – været aktiv kritiker af eksempelvis medicinalselskabet Coloplasts manglende gennemsigtighed for skattebetalinger på landeplan, herunder Costa Rica. Landet var frem til efteråret 2023 også et sortlistet skattely.

I dag – godt tre år senere – bekræfter Akademikerpension til Finans, at pensionskassen fortsat sidder med de hundredvis af millioner i værdipapirer, som understøtter aggressiv skattetænkning gennem bl.a. uigennemsigtige selskabskonstruktioner.

Pensionsforvalteren ønsker ikke at kommentere præcis, hvornår obligationerne er erhvervet, men betoner, at Akademikerpension »de seneste tre år har været investeret i begge landes statsobligationer, men i forskellig grad og med varierende eksponering over tid«.

Værdipapirerne er ifølge pensionskassen indkøbt af en ekstern kapitalforvalter, der investerer på vegne af pensionskassen på forskellige områder.

Modsætningen mellem offentlige udmeldinger og intern praksis møder dog i dag kontant kritik fra flere sider.

Blandt dem finder man skatteekspert hos Oxfam Danmark Christian Hallum, der hæfter sig ved, at Akademikerpension de seneste år har været blandt de danske pensionskasser, som har lagt et større fokus på at modarbejde brugen af skattely.

»Vi har normalt regnet Akademikerpension som en af dem, der lægger allermest afstand til skattely. Derfor overrasker omfanget af dens investeringer mig faktisk også en hel del, da man jo nok må sige, at medlemmernes penge er med til faktisk at understøtte skattely,« siger Christian Hallum, der henviser til, at skattely over en bred kam er »undergravende for verdenssamfundet«.

»Det mener vi egentlig ikke, at man som pensionsselskab bør hjælpe med at understøtte, så det er klart problematisk dette her,« siger Hallum, der håber, at pensionskassen kommer til at tage investeringerne op til revision.

Samme forhåbninger finder man hos Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

»Med beløb i denne størrelsesorden virker det jo langtfra som ”en smutter”,« siger cheføkonomen og uddyber:

»Mange kunder vil gerne have, at den pensionskasse, som de er med i, har en etisk profil – som Akademikerpension jo giver indtryk af. Den forventning bliver jo langtfra indfriet, når det så viser sig, at kundernes lønkroner og andre midler hales over i at investere i statsobligationer i skattelylande.«

Lignende takter finder man hos antikorruptionsorganisationen Transparency International Denmark. Her undrer formand Jesper Olsen sig i dag over, at den danske pensionskasse ikke har justeret sin politik eller afhændet med et potentielt tab, hvis de har været imod selskabets grundlæggende værdier.

»Når en pensionskasse tager imod kundernes penge, er den jo en betroet forvalter. Det betyder, at man selvfølgelig skal sikre, at investeringerne forrentes bedst muligt, og tab undgås, men det kan give et forklaringsproblem, når konkrete investeringer ikke lever op til det, som man har lovet,« siger Jesper Olsen.

Det store spørgsmål i den konkrete sag er i Transparency-formandens optik, hvad man har gjort gennem årene, når man er blevet klar over, at obligationerne har været i porteføljen.

»Jeg forstår godt dilemmaet. Men at opsætte etiske retningslinjer for investeringer kan komme med en pris, og den må man være åben om,« siger Jesper Olsen.

Ved Akademikerpension henviser chef for ansvarlige investeringer Troels Børrild i dag til, at pensionskassens politik om ikke at ville bidrage til eller forbindes med aggressiv skatteplanlægning er »taget ud af kontekst«.

»Aggressiv skatteplanlægning er noget, som vi mener er et problem – men vi har været klare i spyttet om, hvad folk kan forvente af os. Det, mener jeg, fremgår klart i vores politik for ansvarlige investeringer,« siger han og tilføjer:

»Vi lover ingen steder at lade være med at investere i det, som man kan kalde skattely.«

Åbenheden kommer ifølge Børrild blandt andet ved, at man kan tilgå en oversigt over alle pensionskassens samlede investeringer via Akademikerpensions hjemmeside. Derudover henviser han til, at pensionsselskabet i sine afsnit om investeringer i statsobligationer anerkender at have »investeret i en række stater, der vurderes at overtræde ansvarlighedsbestemmelserne«.

Selv fremhæver pensionskassen på samme side, at »stater, hvor det vurderes, at overtrædelserne er særligt alvorligt og vedvarende, kan blive ekskluderet«, medmindre obligationerne er nødvendige »for at sikre tilstrækkelig risikospredning, eller på anden vis ikke kan undværes«.

Undtagelsen omfatter ifølge Troels Børrild bl.a. pensionskassens obligationer i skattely, mens investeringer i f.eks. Kina er ekskluderet under henvisning til landets udfordringer på menneskerettighedsspørgsmål og klimadagsordenen.

Børrild anerkender dog, at statsobligationer i både Panama samt Trinidad og Tobago i praksis understøtter kreative skattekonstruktioner.

»Landene faciliterer, at man kan bruge dem til aggressiv skatteplanlægning. Det synes vi er et problem, og spørgsmålet er jo så, hvordan vi agerer på det. Der har vi vurderet, at hvis vi skal gøre en forskel, er det ved at influere de selskaber, som vi investerer i,« siger Troels Børrild.

Vi taler her om statsobligationer, hvor I ikke ekskluderer dem. Hvordan influerer I så disse lande i forhold til aggressiv skattetænkning?

»Det gør vi ikke. Men vi ved, at det har en påvirkning, at disse lande ikke ønsker at være på f.eks. EU’s liste (over skattely, red.),« svarer Troels Børrild.

Men betyder det ikke, at I bare gør ingenting?

»Vi har ikke en aktiv rolle at spille. I stedet håber vi, at de ændrer deres praksis,« svarer Troels Børrild.

»Desuden lover vi ikke, at vi ikke vil investere i disse lande – derfor får det heller ingen konsekvenser for vores investeringer.«