Akademikerpension tager til genmæle i skattelysag: »Vi har aldrig lovet noget«

Der skal ikke herske nogen tvivl, indleder Troels Børrild.

Akademikerpension tager skarpt afstand fra skattely.

»Vi ser aggressiv skatteplanlægning, skatteunddragelse og skattesvig som et samfundsproblem, og det er rigtig vigtigt for os i Akademikerpension at prøve at gøre noget ved det problem,« siger Børrild, der er chef for ansvarlige investeringer i pensionskassen, til Finans.

Men, tilføjer han:

»Vi er fuldt åbne om, at vi ikke kan investere perfekt – og vi har aldrig lovet noget, når det gælder investeringer i ikke-samarbejdsvillige skattelande.«

Spørgsmålet om Akademikerpensions skattepolitik er blevet aktuel, efter at Finans har beskrevet, hvordan den danske pensionskasse i dag sidder med ca. 518 mio. kr. i statsobligationer i de sortlistede skattely Panama samt ø-staten Trinidad og Tobago.

Kort fortalt udgør obligationerne en værdipapirmæssig investering i et lands nationaløkonomi. Et spørgsmål, der i denne sammenhæng er relevant, da Panama såvel som Trinidad og Tobago i årevis har været stemplet af både Danmark og EU som »ikke-samarbejdsvillige skattejuristiktioner« – i folkemunde ofte blot kendt som skattely.

Fra sidelinjen har flere organisationer dog undret sig over Akademikerpensions engagement. Her mener organisationer som Oxfam og Forbrugerrådet Tænk, at de mange millioner rejser centrale spørgsmål, da Akademikerpension i sin investeringspolitik bl.a. klart konstaterer, at pensionskassens investeringer »ikke skal bidrage til eller forbindes med skattesvig, skatteunddragelse eller aggressiv skatteplanlægning«.

Selv mener Troels Børrild, at den politiske målsætning – der udgør Akademikerpensions investeringsmæssige hegnspæle – er taget ud af kontekst.

Af samme grund ønsker han at nuancere debatten:

»Vi lover ikke, at vi ikke investerer i statsobligationer i disse lande (sortlistede skattelylande, red.),« siger Troels Børrild.

»Hvis vi ikke samtidig gjorde noget andet med vores investeringer og satte os passivt tilbage, så ville jeg ikke synes, at det var tilstrækkeligt. Men nu er det faktisk et område, vi har gjort rigtig meget for – også internationalt. Derfor ser jeg ikke noget problem her.«

Han henviser til, at Akademikerpension for det første gør det muligt at tilgå selskabets beholdningslister over alle investeringer på pensionskassens hjemmeside. For det andet uddyber pensionskassen ti sider længere henne i sin investeringspolitik, at selskabet på grund af krav til risikospredning fortsat er investeret i »en række stater« i strid med selskabets politikker, bemærker han.

»Vi er fuldt ud åbne om, at vi ikke kan investere perfekt, når det kommer til statsobligationer, fordi der skal være en passende risikospredning, der afviger maksimalt 20 pct. fra vores sædvanlige måde at investere på,« opsummerer Troels Børrild.

På listen over ekskluderede investeringer finder man ifølge Børrild en række investeringer i særligt Kina og Saudi-Arabien.

Fællesnævneren for at udelade investeringer i de to lande har ifølge pensionskassen været de to staters vedholdende problemer med bl.a. sikring af menneskerettigheder og tilgang til klimadagsordenen.

»Det betyder, at der er ikke budget til eksklusion af yderligere lande,« siger Troels Børrild.

Af Akademikerpensions seneste investeringspolitik fra juni fremgår det, at pensionskassen »tilstræber«, at omfanget ikke overskrider 20 pct.

Samtidig skriver pensionskassen om sine statsobligationsbeholdninger, at »stater, hvor det vurderes, at overtrædelserne er af særlig alvorlig og vedvarende karakter«, kan blive ekskluderet, medmindre en investering er »nødvendig for at sikre en tilstrækkelig risikospredning, eller på anden vis ikke kan undværes«.

Troels Børrild, du siger, at der ikke er mere budget til yderligere eksklusion. Betyder det, at Akademikerpension ikke kan undvære statsobligationer i Panama eller Trinidad og Tobago i porteføljen?

»Det er lidt investeringsteknisk at svare på, men det, der er vigtigt for os, er, at vi også forvalter forsvarligt. Vi har en grænse på den måde, vi investerer i statsobligationer, og den bliver lige nu brugt af særligt Kina og Saudi-Arabien,« svarer Troels Børrild.

»Det forhindrer os ikke i at arbejde mod skattesvig, men vi lover ingen steder at undlade med at investere i lande, der ikke er samarbejdsvillige i forhold til EU’s liste (over skattely, red.). Det er et emne, vi gør en aktiv indsats overfor i de selskaber, vi investerer i.«

Stiller I ikke forslag og opfordrer i skarpe vendinger danske virksomheder til at gøre op med aggressiv skattetænkning, mens I med den anden hånd aktivt sætter penge i den adfærd, som I gerne vil forhindre?

»Jeg mener, at præmissen er forkert. Hvis man så det på den måde, ville det jo umuliggøre handling,« svarer Troels Børrild.

»Ideelt set var der ingen skattely og ingen problemer, men dette er et vidt forgrenet samfundsproblem, som vi prøver at gøre noget ved. Men vi mener ikke, at det perfekte skal være det godes fjende her.«

Hvis I har alle disse forbehold, når det gælder statsobligationer, hvorfor så ikke bare skrive i opsummeringen, at jeres politik om skattesvig og aggressiv skattetænkning ikke gælder statsobligationer?

»Vi er meget klare i spyttet om, og vi ikke lover ikke at have nogen eksponering til disse aktiver, men jeg ærgrer mig selvfølgelig, hvis man kan misforstå vores tilgang – som jeg ellers synes, at vi gør meget ud af at kommunikere,« svarer Troels Børrild.

»Det kan dog godt være, at vi må kommunikere tydeligere om, at statsobligationer (i f.eks. skattelylande, red.) ikke er omfattet. Det skal vi overveje.«

Tænker du – set i bakspejlet – at I har været for uklare i jeres kommunikation på dette område?

»Jeg mener, at hvis man læser hele vores politik og vores standpunkt (separate bilag om ansvarlige investeringer, red.), synes jeg, at vi ret klart skriver, hvordan vi udmønter politikken aktivklasse for aktivklasse,« svarer han.

»Det nævner ikke statsobligationer i ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner eksplicit. Så kan man ikke forvente, at vi undlader at investere i dem.«