Flere børn i mistrivsel rammer virksomheder: En fars initiativ bryder tabuet i Nordea

Det var i et venteværelse på psykiatrisk afdeling i Glostrup, at Henrik Hjort Emborg første gang mærkede det. Sammenholdet.

Situationen var ellers grum. Hans teenagedatter Maja var indlagt for anden gang. Fordi det hele igen var blevet for højspændt, for voldsomt, for svært derhjemme.

Og der i venteværelset så Henrik Hjort Emborg i de andre forældre nogle, der vidste præcis, hvor svært det var.

Det var en lettelse. Her mødte han den forståelse og accept, som kun andre i samme situation kan give.

»Jeg oplevede for første gang mennesker, som var helt i samme båd. Med samme følelser, tanker, udfordringer. Jeg blev ikke mødt med skepsis eller dømmende blikke og behøvede ikke forklare eller undskylde mine følelser,« siger han.

Oplevelsen satte sig og blev til den erfaring, der nogle år efter gjorde, at Henrik Hjort Emborg et helt andet sted – på sin arbejdsplads – er initiativtager til et netværk blandt kolleger med børn med særlige udfordringer.

»Med gruppen vil jeg gerne skabe et sammenhold mellem os. For det er hårdt at balancere familie og arbejde, og jeg oplever kollegaer, der har svært ved at have overskud til begge dele og desværre ofte føler skam over det at have børn med særlige behov. Det må man gerne sige højt i vores rum,« siger Henrik Hjorts Emborg, der er senior IT-specialist i Nordea.

Han og kollegerne i finanskoncernen er langtfra alene.

Ifølge Sundhedsstyrelsen får 15 pct. af alle børn og unge under 18 år en psykiatrisk diagnose.

Nye tal fra Forsikring & Pension viser, at antallet af børn og unge under 18 år, der har fået hjælp til psykolog eller psykiater gennem en sundhedsforsikring er vokset markant.

Fra 7.304 i 2022 til 9.265 i 2023.

I landets største kommercielle pensionsselskab, PFA, er antallet af udredninger af børn vokset 441 pct. fra 2019 til 2024.

»Alle, der er forældre, ved, at det er forbundet med stor usikkerhed og bekymring, hvis ens barn har det skidt. Vi oplever i PFA, at når et barn eller en ung er i mistrivsel, så er der stor risiko for at mistrivslen påvirker resten af familien,« siger Rikke Bay Haaber, der er chef for strategisk sundhed i PFA.

En undersøgelse fra Psykiatrifonden bekræfter hende.

Ifølge den oplever 84 pct. af forældre til børn med psykiatriske diagnoser negative konsekvenser for deres liv. 45 pct. svarer, at de selv har haft en belastningsreaktion eller stress, 24 pct. har været sygemeldt.

På den måde koster psykisk mistrivsel i familier også virksomhederne dyrt, fordi det sætter sig som mindre arbejdsglæde og sygefravær og dermed i produktiviteten.

I Nordea er man da heller ikke i tvivl om, at medarbejdernetværk, som det, Henrik Hjort Emborg er initiativtager til, er godt givet ud.

»Vi ved, at man ikke kan skille sit arbejdsliv fra sit privatliv. Og der vil altid være en forretningsmæssig fordel i at være støttende for sine medarbejdere, uanset hvad medarbejderne har af udfordringer, så vedkommende kommer bedst ud på den anden side,« siger Lotte Schiffer, der er HR-chef i Nordea.

Netværket for forældre til børn med særlige behov er det hidtil hurtigst voksende medarbejdernetværk, forklarer hun. På tre måneder er det vokset fra tre til knap 90.

»Det har været en øjenåbner for os, i forhold til at vi har så mange medarbejdere, som har det her behov. Og det viser mig også, hvor vigtigt det er, at man som en leder i 2024 skal have et inkluderende fokus, og virkelig møde medarbejderne, hvor de er,« siger Lotte Schiffer.

Henrik Emborgs datter Maja er i dag 17 år. Hun er på autismespektret og har det godt, som det er nu, passer sin skole og bor hjemme hos sine forældre i Måløv.

»Det står ikke nær så slemt til, som det har gjort. Hendes problemer ligger nok mere ovre i det, man vil kalde normale teenage-problemer end i kategorien autist-problemer,« siger Henrik Emborg.

Sådan har det ikke altid været, og vejen til der, hvor familien er i dag, er præget af hårde år, hvor først en forkert diagnose, forkert medicinering, coronapandemi og skoleskift var svære modstandere.

I en periode har Maja boet på et bosted, og et par gange er det blevet til indlæggelser af måneders varighed.

Hendes udfordringer har præget hele familien. Og bekymringer og tanker om det, der foregik derhjemme, har indimellem overskygget alt andet for Henrik Hjort Emborg også på jobbet.

»Når ens tanker florerer om det, der foregår derhjemme, er det svært at lægge den indsats, man egentlig gerne vil på arbejdet,« siger han.

Gruppen er derfor en aflastning for mange, forklarer han, og er lige dele samtale, terapi og udveksling af praktisk information.

Vigtigst har gruppen skabt et frirum og en plads til at bryde med skam og tabu.

»Vi er ikke eksperter. Men vi deler konkrete råd om alt fra, hvordan man taler med sin chef om familiesituationen, til hvordan man får hjælp fra det offentlige, og hvad man stiller op, når ens ramte barn er ved at splitte huset ad,« siger Henrik Hjort Emborg.

Nordea-medarbejderne har 16 frivilligtimer til rådighed om året, og gruppen mødes ca. en gang om måneden, ligesom der arrangeres foredrag.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det er godt givet ud af Nordea, fordi jeg tror, at det er med til at sikre, at folk ikke kaster håndklædet i ringen eller siger op,« siger Henrik Hjort Emborg.

Han har været 18 år i Nordea, og at han ikke selv bukkede under med stress, da det stod værst til med hans datter, skyldes en forstående chef, forklarer han.

Overskuddet til at stifte netværket har han fået, efter datteren fik det bedre. Nu vil han gerne give lidt af det, han selv har savnet, forklarer han.

»At tale om de her ting skal ikke være tabu – heller ikke på arbejdspladsen. Åbenhed gør en til en bedre kollega og ikke mindst til en bedre forælder. Det gør mig til en bedre far.«