Kapitalfond napper anden milliardhandel på en uge
Nordic Capital har solgt halvdelen af rådgivningsvirksomheden Max Matthiessen til et canadisk pensionsselskab. Nordic Capitals andel er værdisat til omkring 3,5-4 mia. kr. Tidligere på ugen købte kapitalfonden en patentvirksomhed for over 15 mia. kr.
Næppe har kapitalfonden Nordic Capital fordøjet opkøbet af patentvirksomheden Anaqua til godt 15 mia. kr., før den igen skaber overskrifter med en milliardhandel.
Denne gang er det den anden vej rundt, idet Nordic Capital, en af Europas største kapitalfonde, har solgt halvdelen af den svenske rådgivningsvirksomhed Max Matthiessen til det canadiske pensionsselskab…

