Fortsæt til indhold

Historisk kvartal i shipping: Milliarderne er væltet ind

Containerrederierne har haft et guldrandet tredje kvartal, der følger to kvartaler, der også var bedre end ventet. Samlet set sætter det containerindustrien på kurs mod sit bedste år bortset fra corona-krisen.

Der har været historisk travlt i containerindustrien. Efterspørgslen kombineret med forstyrrelser i forsyningskæderne har skabt et særdeles lukrativt kvartal for industrien. Foto: Casper Dalhoff
Erhverv

Verdens container-rederier styrer sikkert mod det mest profitable år nogensinde med undtagelse af de exceptionelle indtjeningsår under corona-pandemien.

Det viser data fra Blue Alpha Capital, der har gennemgået rederiernes regnskaber for årets tredje kvartal, som ender med at skrive sig ind i de maritime historiebøger som et ekstraordinært godt kvartal.