Svensk politi undersøger mulig sabotage efter kabelbrud
Svensk politi efterforsker to formodede tilfælde af sabotage i forbindelse med bruddene på to datakabler i Østersøen.
Det oplyser den svenske anklagemyndighed i en pressemeddelelse.
Gerningsstedsundersøgelserne ved de to kabler er afsluttet, lyder det videre.
Skaderne skete 17. november på kabler, der løber mellem henholdsvis Sverige og Litauen og mellem Finland og Tyskland.
Begge steder, hvor der er sket skade, befinder sig i den svenske økonomiske zone i Østersøen.


