Fortsæt til indhold

Svensk medie: Nyt kabelbrud mellem Sverige og Finland

Der er opstået et nyt brud på et internetkabel mellem Sverige og Finland.

Erhverv
/ritzau/

Det erfarer Sveriges Radios nyhedstjeneste Ekot ifølge det svenske nyhedsbureau TT og det norske nyhedsbureau NTB.

Kabelbruddet blev opdaget natten til tirsdag og skal have fundet sted på land i Finland. De svenske myndigheder er blevet informeret.

Ifølge Ekot har finsk politi mistanke om en forbrydelse.

Virksomheden GlobalConnect siger til nyhedsbureauet Reuters, at den arbejder på at reparere et ødelagt fiberkabel på land i Finland.

Ifølge GlobalConnects hjemmeside står virksomheden for at drive mere end halvdelen af al datatrafik i Norden