Ganni vinder søgsmål mod dansk konkurrent i ny sag om kopisko
Ganni har fået rettens ord for, at Bianco Footwear, der er delvist ejet af Anders Holch Povlsen, ikke længere må producere og markedsføre ballerinaskoen Biavictoria Sandal i Danmark.
Den danske modevirksomhed Ganni har i en ny dom fået rygstød til kampen mod det, brandet mener er plagiering af deres skodesign.
Det står klart, efter Ganni har fået delvist medhold i den retssag, som selskabet har ført mod danske Bianco Footwear i Sø- og Handelsretten om kopiering af designet på en ballerinasko.
Det fremgår af domsafsigelsen tirsdag.

