Fortsæt til indhold

Tiden kalder på håb - måske mere end nogensinde!

I 2025 uddeler vi Finans Impact Awards sammen med KPMG for tredje gang. På Finans er vi stolte over at være med til at fremhæve personer og virksomheder, der forsøger at gøre en positiv forskel i verden.

Erhverv

På Finans er vi meget stolte over i 2025 - for tredje år i træk - at uddele Finans Impact Awards.

En pris fuld af håb og af inspirerende mennesker, der flytter verden til det bedre, og af ansvarlige virksomheder, som gør en positiv forskel i verden.

Sammen med vores partner KPMG Denmark uddeler vi fire priser til virksomheder, organisationer og personer, der arbejder aktivt med ESG, altså virksomhedernes sociale, klima, miljø- og ledelsesmæssige ansvar.

Vi har fire priser:

ESG Award
Hovedprisen uddeles af juryen ud fra en samlet bedømmelse af årets indkomne indstillinger på tværs af ESG-temaer.

Climate Award
Klimaprisen uddeles til den virksomhed, som gør en unik indsats i bestræbelserne på at modvirke og tilpasse sig til klimaforandringer.

Social Award
Social responsibility-prisen uddeles til en virksomhed, som har påtaget sig et særligt samfundsansvar.

Tech Award
Techprisen uddeles til en virksomhed, der demonstrerer innovative måder at bruge teknologi til at forbedre miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige aspekter af deres virke på.

Derudover uddeler vi også en særpris til årets ESG-profil, der går til en person, som i særlig grad investerer sig selv, sit engagement og sin kompetence i at flytte erhvervslivet i en mere bæredygtig og fremsynet retning

Og til at uddele priserne har vi - hvis vi nu selv skal sige det - en ekstremt stærk og meget kompetent jury. Den består i 2025 af:

  • Christina Grumstrup Soerensen, senior partner i Copenhagen Infrastructure Partners (CIP)
  • Jacob Aarup-Andersen, topchef i Carlsberg Group
  • Jeanette Fangel Løgstrup, professionelt bestyrelsesmedlem
  • Maria Manel Bøge, iværksætter
  • Mette Louise Kaagaard, adm. direktør for Microsoft i Danmark
  • Poul Due Jensen, adm. direktør i Grundfos
  • Sheela Maini Søgaard, topchef i BIG - Bjarke Ingels Group
  • Tonny Thierry Andersen, koncerndirektør i Nykredit
  • Søren Linding, erhvervskommentator på Finans

Finans Impact er ikke bare en pris – det er også en fantastisk mulighed for at dele visioner, fremhæve bæredygtige initiativer og sætte yderligere skub i den vigtige dagsorden for ansvarlighed og innovation.

Har din virksomhed noget at byde ind med? Så indsend jeres case og vær med til at gøre en forskel.

Læs meget mere på finansimpact.dk

Artiklens emner
ESG
CSR