Jurastuderende om sexisme i Plesner: Det er symptom på en »usund maskulin kultur« i advokatbranchen

Beretninger om mistrivsel og seksuel chikane i advokatfirmaet Plesner er både »ubehagelige« og »fuldkommen uacceptable.«

Sådan lyder det fra de tre ledende bestyrelsesmedlemmer fra studenterforeningen Kvindelige Jurister, Nynne Mørkeberg, Elisabeth Myrhøj og Melisa Coban.

»Vi kender jo kulturen – og folk snakker,« siger Melisa Coban, der udover at være bestyrelsesmedlem er eventkoordinator og chef for foreningens social relations.

De tre kvinder er alle jurastuderende på Københavns Universitet, hvorfra de har fulgt Finans og AdvokatWatchs afsløringer om omfattende arbejdsmiljøproblemer og sexisme i Plesner.

Hverken sagerne i Plesner eller branchens generelle udfordring med problemstillingen er fremmed for foreningen. Derfor glæder det frontfigurerne, at Plesner mandag meddelte, at ejerpartneren med ansvar for den mistrivselsramte afdeling stopper.

»Det burde være en selvfølge, at man ikke kan beholde en partner, der udviser den adfærd, som medarbejderne beskriver,« siger Nynne Mørkeberg, Kvindelige Juristers stifter og forperson.

»Men det er tilsyneladende ikke en selvfølge,« konstaterer hun.

Advokatfirmaet Plesner har mandag undskyldt over for sine medarbejdere efter at være blevet kritiseret for at have svigtet ledelsesmæssigt i forhold til den pågældende partners grænseoverskridende adfærd.

Det forklarede Niklas Korsgaard Christensen, der er ledende partner i Plesner, i en udtalelse til Finans og AdvokatWatch.

»Vi er utroligt kede af, at der er medarbejdere, som har haft de oplevelser, der er beskrevet i medierne. Og ikke mindst at nuværende og tidligere kollegaer har følt, at det har været nødvendigt at bruge medierne for at kunne blive hørt. Når det er tilfældet, har vi ikke været gode nok. Det har vi undskyldt over for vores medarbejdere,« skrev han.

Som Finans og AdvokatWatch har beskrevet, var Plesners ledelse og HR-afdeling gentagne gange blevet gjort bekendt med problemerne i afdelingen. Djøf Advokats formand, Rasmus Thingholm, har langet ud efter ledelsen, fordi han mener, at den har »dækket over den pågældende ejerpartner i mere end halvandet år«.

Kvindelige Jurister peger ligesom Djøf på den partnermodel, der er udbredt i advokatbranchen, som årsag til, at Plesners ledelse ikke har reageret rettidigt.

»Problemet er, at der er et sikkerhedsnet under de her mennesker, fordi der er en ledelsesstruktur, der tilgodeser dem, der sidder på magten i forvejen. Det er et sygt afhængigt system,« siger Elisabeth Myrhøj, foreningens næstforperson.

Strukturen betyder samtidig, at virksomhedens økonomiske interesser vejer tungere end hensynet til medarbejderne, mener de.

»Hvis personen, der er grænseoverskridende, sidder højt i hierarkiet og tjener mange penge til virksomheden, så spørger ledelsen måske sig selv, om det økonomisk set giver bedst mening at opsige vedkommende eller se igennem fingre med adfærden,« siger Nynne Mørkeberg.

Derfor er en enkel svales exit ikke tilstrækkeligt til at komme det omfattende problem med sexisme i branchen til livs, lyder det fra kvinderne.

Tværtimod er historierne fra Plesner en helt indlysende anledning til selvransagelse blandt alle branchens topchefer:

»Topchefer i advokatbranchen skal bruge det her som en øjenåbner til at lave nogle organisatoriske og strukturelle ændringer i deres firma fra top til bund,« lyder den klare melding fra Melisa Coban.

Advokatbranchens lobbyforening, Danske Advokater, har afvist, at partnermodellen er en del af problemet, der ifølge brancheforeningen er »individuelt« snarere end »strukturelt«.

»Det er vigtigt at påpege, at der ikke er dokumentation for, at virksomheder med en partnerstruktur har flere problemer af denne art end andre,« lyder det i en pressemeddelelse på brancheforeningens hjemmeside.

Kvindelige Jurister blev stiftet i 2020 af Nynne Mørkeberg på ryggen af anden bølge af MeToo, der blev antændt af tv-vært Sofie Lindes tale.

Studenterforeningen, der i dag tæller over 1.000 medlemmer, hviler på et »feministisk fundament« og har som mærkesag at gøre op med den manglende ligestilling mellem kønnene i den juridiske branche.

»Problemet er, at mænd og kvinder ikke har de samme muligheder. Der er nogle strukturelle barrierer, som begrænser kvinder i at avancere og opnå de samme vilkår og muligheder som mænd,« siger stifteren, Nynne Mørkeberg

Kvindelige Jurister afholder foredrag og netværksarrangementer, ligesom de rådgiver virksomheder om diversitet og ligestilling.

Uligheden ser de kvindelige jurastuderende både i lønstatistikkerne, og når de kigger på sammensætningen i ejer- og bestyrelseskredsene i de store advokatfirmaer. Her har andelen af kvindelige partnere ifølge AdvokatWatchs opgørelser i gennemsnit ligget på omkring 15 pct. i årevis.

Tallene taler for sig selv, hvis man spørger Kvindelige Jurister, der mener, at kønssammensætningen snarere burde ligge omkring 50-50.

Diversitet er ifølge foreningen afgørende, når unge, kvindelige jurister går på jagt efter deres første arbejdsplads.

»Hvis man ikke kan se sig selv repræsenteret i virksomheden, så tager man ikke engang første skridt og søger en stilling,« fastslår Nynne Mørkeberg.

Da hun for fire år siden stiftede foreningen, rakte hun ud til de 10 største advokatfirmaer i Danmark og mødte meget modstand. Men som foreningen er vokset, er interessen steget.

»Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi er populære, fordi vi er en god historie. Men der er også mange, vi siger nej til,« fortæller Melisa Coban.

Den største udfordring p.t. beskriver hun som topledelsernes manglende anerkendelse af præmissen om, at der ikke er reel ligestilling:

»Det er fint at anerkende, at diversitet er godt, men hvis vi ikke kan blive enige om, at der stadig er meget arbejde at gøre, så kan arbejdet ikke gå i gang, og det er der, vi ser den største forhindring i topledelserne i de største advokatfirmaer lige nu,« siger næstforpersonen.

Bredere og større diversitet er ifølge foreningen desuden afgørende for at komme sexisme og grænseoverskridende adfærd som beskrevet i Plesner til livs.

Sexismen er nemlig blot et symptom på en »usund maskulin kultur«, lyder ræsonnementet.

I en undersøgelse udgivet i 2024 af Djøf Advokat og Danske Advokater tilkendegav 15 pct. af respondenterne at have oplevet grænseoverskridende adfærd på deres nuværende arbejdsplads.

Og i en ny rundspørge foretaget af Finans og AdvokatWatch tilkendegiver de største firmaer i Danmark at have haft »enkelte« sager om sexisme eller seksuelle krænkelser siden 2020.

Heller ikke de studerende går fri. En ny analyse fra Djøf viser, at 14 pct. af jurastuderende svarer ja til, at de har oplevet grænseoverskridende adfærd i deres studiejob.

Det handler blandt andet om grænseoverskridende kommentarer, nærgående kommentarer om privatliv eller udseende eller nedsættende tale om kvinder.

Blandt de jurastuderende, der svarer ja til, at de har oplevet grænseoverskridende adfærd i deres studiejob, svarer 31 pct., at de har oplevet det flere end tre gange.

»Jeg er overbevist om, at branchen allerede kender til problemerne med sexisme. Men nu er der også over 1.000 kvinder på jurastudiet, der siger, at nok er nok,« siger Elisabeth Myrhøj.