Danmarks 2030-mål hænger i en tynd tråd: Strammere krav kan ramme industrien
Der er ca. 80 pct. sandsynlighed for, at Danmark misser klimamålet for 2030, hvis ikke regeringen strammer grebet yderligere. Det konkluderer tænketanken Concito i en ny analyse.
Vejen mod Danmarks overordnede klimamål i 2030 er så usikker, at det med stor sandsynlighed bliver nødvendigt at stramme grebet yderligere over for landets virksomheder.
Sådan lyder advarslen fra den grønne tænketank Concito, der har analyseret sig frem til, at Danmark med ca. 80 pct. sandsynlighed glipper klimamålet. Hvis ikke politikerne griber ind.


