Nedtur for Ebay efter regnskab
Aktien i Ebay falder onsdag i eftermarkedet i USA med 8,5 pct., da koncernen, der driver en handelsplatform, har skuffet med sit regnskab for fjerde kvartal, fordi prognosen for første kvartal ikke når det ventede.
Ebay spår i de igangværende tre måneder, at omsætningen vil lande i 2,52-2,56 mia. dollar, men det rammer ikke mærket for analytikernes forventning, der på forkant lå i 2,60 mia. dollar.
Fjerde kvartal var i det store hele ellers som ventet, da koncernen så en salgsvækst på mindre end 1 pct. til 2,58 mia. dollar mod ligeledes ventede 2,58 mia. dollar.

