Fortsæt til indhold

Hurtigt overblik: Her er morgenens vigtigste erhvervshistorier i aviserne

Arkivfoto: Sisse Dupont
Erhverv
MarketWire

Her er, hvad de danske og internationale erhvervsaviser bringer i dag:

BØRSEN

ÅRSAGER TIL DANFOSS’ MILLIARDDYK
Lav aktivitet, høje renter og en presset indtjening har betydet færre investeringer i nye maskiner. Danfoss nye regnskab afspejler dette med et markant milliarddyk. Danfoss-bossen kommer med sine tre årsager til det forværrede regnskab. (Side 2-3)

GRUNDFOS’ NYE BESTYRELSESFORMAND MED KLARE PLANER FOR GRUNDFOS’ FREMTID
Grundfos’ nye bestyrelsesformand, Claus Aagaard, vil gøre brug af sine M&A-evner, der skal hjælpe den administrerende direktør, Poul Due Jensen, og hans team. Europa, Nordamerika og Asien skal bidrage ligeligt til omsætningen, og derfor skal der investeres mere i USA. (Side 8-9)

KINESISKE FLYSELSKABER MED STØRRE ANDEL AF FLYVNINGER MELLEM ASIEN OG EUROPA
Kinesiske flyselskaber står med en konkurrencefordel i forhold til sine europæiske konkurrenter, da russisk luftrum er tilladt for kinesiske flyselskaber men ikke for europæiske. Kina producerer egne fly, mens Europa mangler flyleverancer fra Boeing. (Side 10-11)

DANSKE FORBRUGERE STADIG MED RINGE FORBRUGERTILLID
Danskernes syn på egen og samfundets økonomi er forværret på trods af lønstigninger. Detailhandlen havde håbet på mere salg. (Side 12-13)

GUBRA LEDELSE SÆNKER VÆKSTAMBITIONER OG SKRUER OP FOR OMKOSTNINGER
Gubra omallokerer ressourcer til sin egen pipeline af potentielle vægttabsmidler. Ud over fokus på svær overvægt vil Gubra også fokusere på kvindesundhed. (Side 15).

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

PORTUGISERE MODSÆTTER SIG MINEPRODUKTION AF VIGTIGT METAL
Portugal har Europas største forekomst af litium, som blandt andet bruges til elbiler. Lokalbefolkningen modsætter sig dog etablering af ny mine. (side 18-19)

KINA VIL LEVERE KAFFE I 600 METERS HØJDE
Droner kan nu levere kaffe til toppen af den kinesiske mur ifølge nyhedsbureauet Xinhua. Nyt departement skal stå for udviklingen af den nye sektor. (side 20-21)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSK GOOGLE-CHEF SER RISIKO FOR AI-SKÆVHED
Kunstig intelligens kan få afgørende betydning i fremtiden. Google Danmarks administrerende direktør ser risiko for ulige kønsfordeling i interessen for AI. (side 6)

DANFOSS-TOPCHEF: EUROPA BØR FOKUSERE PÅ KONKURRENCEEVNEN
Europa bør fokusere mere på sin egen konkurrenceevne end skiftende udmeldinger fra USA’s præsident, mener Kim Fausing, administrerende direktør i Danfoss. (side 8-9)

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

PRADA NÆRMER SIG KØB AF VERSACE FOR 1,5 MIA. EURO
Det italienske modehus Prada ligner favoritten til at købe Versace af ejergruppen Capri Holdings til en pris på omkring 1,5 mia. euro. Ifølge kilder kan en endelig aftale være på trapperne inden for få uger. (PRADA EDGES CLOSER TO BUYING VERSACE FOR ABOUT €1,5 BN)

AMERIKANSKE HUSEJERE HOLDER IGEN MED RENOVERINGSPROJEKTER
Foruden de højere renter har Donald Trumps trussel om at deportere alle illegale immigranter, som udgør en stor del af arbejdskraften i byggesektoren, skabt stor usikkerhed, mens også truslen om øget told får private til at holde igen med projekterne.. Det har ramt aktierne i selskaber, som sælger til byggesektoren. (AMERICANS DELAY HOME IMPROVEMENTS IN LATEST BLOW TO US HOUSING MARKET)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

KINESISK FAST-FOOD KÆDE ER NU VERDENS STØRSTE - REJSER 400 MIO. DOLLAR
Den kinesiske fast-food kæde Mixue, der blandt andet sælger is og te, er med mere end 45.000 forretninger verdens største af sin slags og overgår dermed McDonald’s og Starbucks. Mandag rejste selskabet mere end 400 mio. dollar i sin børsdebut, hvor aktien steg over 30 pct. (FORGET MCDONALD’S. THIS CHINESE FAST-FOOD CHAIN IS NOW THE WORLDS BIGGEST)

SHELL UDFORSKER SALG AF KEMIFORRETNING I USA OG EUROPA
Shell afsøger muligheden for et salg af sin kemikalieaktiver i Europa og USA. Det sker i et forsøg på at fokusere selskabet mod sine mest profitable aktiviteter - olie og gas. Det er dog tidligt i processen, fortæller kilder til avisen. (SHELL EXPLORES SALE OF CHEMICALS ASSETS IN U.S. AND EUROPE)

THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)

TRUMP-UNDERSØGELSE KAN FØRE TIL TOLD PÅ TØMMER
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har sat gang i en undersøgelse, som kan føre til told på importen af tømmer. Næsten halvdelen af al tømmer i USA kommer fra Canada og en mulig told rammer ned i et årelangt slagsmål om protektionisme mellem de to nabolande. (TRUMP PRICS ANOTHER TRADE FIGHT WITH CANADA OVER LUMBER)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

STORBRITANNIEN BØR INDFØRE REGLER TIL BESKYTTELSE MOD MODERNE SLAVERI
Storbritannien risikerer at blive oversvømmet af varer fra virksomheder, som udnytter arbejdere, og producerer under slavelignende forhold. Det vurderer et udvalg under det britiske underhus, som foreslår at virksomheder skal forholde sig til, hvordan de vil tackle risikoen for moderne slaveri i leveringskæden. (UK RISKS BECOMING DUMPING GROUND FOR GOODS FROM EXPLOITED WORKERS, MPs SAY)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

KRYPTOVALUTAER STIGER MASSIVT EFTER TRUMP LUFTER BRUG I STRATEGISKE RESERVER
XRP, ADA, SOL, bitcoin og ethereum er på listen over foretrukne kryptovalutaer til USA’s strategiske reserver, annoncerer USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social. (CRYPTOCURRENCIES ROCKET AS TRUMP UNVEILS US STRATEGIC RESERVES)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

ET SKIFTE FRA BØRSEN I LONDON TIL NEW YORK GARANTERER IKKE SUCCES
Det er ikke en garanti for succes at flytte sin børsnotering fra London til New York, siger Gary Nagle, topchef for London Stock Exchange, efter en bølge af afnoteringer. (LONDON STOCK EXCHANGE OWNER SAYS LISTING SWAPS TO NEW YORK ARE NO GUARANTEE OF SUCCESS)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

BOLIGMARKEDET ER FORTSAT ISKOLDT
Priserne udvikler sig fortsat trægt på det svenske boligmarked, viser nye tal Booli. Trods faldende renter er der stadig lang vej op til prisniveauet for tre år siden. (BOSTADSMARKNADEN FORTSATT ISKALL - ”BROMSANDE EFFEKT”)