Vanvittig vækst: Polsk firma er Europas hurtigst voksende – så mange har Danmark på listen
Europas 1.000 hurtigst voksende selskaber er ofte meget unge, og mange er inden for tech og it. Bedste danske placering er nummer 575.
Det lyder næsten surrealistisk. Men det polske firma Menlo Electric har oplevet en vækst på abnorme 830 pct. målt på årlig sammensat vækstrate (CAGR).
Dermed stryger selskabet, som producerer solpaneler, der omdanner solens stråler til strøm, ind på en suveræn førsteplads over de hurtigst voksende firmaer ifølge en opgørelse lavet af Financial Times.


