Anders Vistisen tordner mod »gakket« EU-krav
EU-politikere stempler ind i debatten om flere omstridte dokumentationskrav for virksomheder.
Kritikken er væltet ned over EUs dokumentationskrav til virksomheder, og nu melder europaparlamentariker for Dansk Folkeparti, Anders Vistisen, sig i koret.
»De her krav er blevet indført på en helt gakket måde,« siger Anders Vistisen til Finans.
Konkret handler det om den såkaldte EUDR-forordning, der har til formål at minimere skovrydning og skovforringelse.


