Sampension anbefaler at gå ned i gear i porteføljen i handelskrigens støj
Endnu en dag, endnu en toldtrussel fra Donald Trump. Torsdag går USA's præsident i kødet på vin og champagne fra EU, og de mange trusler og allerede iværksatte toldsatser skaber så tilpas meget usikkerhed på de finansielle markeder, at det som investor kan være fornuftigt at gå ned i gear.
Sådan lyder vurderingen fra Philip Jagd, der er aktiechef hos Sampension.
- Melodien fra Det Hvide Hus kan virke, som om den er gået i hak. Hver dag er der nye trusler imod nye lande eller nye varegrupper om told og sanktioner. Usikkerheden og støjen stiger, sigtbarheden nedsættes, og tiltroen på fremtiden kan få et hak. Om det bliver stort, vil tiden…


