Opgaven er stor og fremskridtene små - alligevel insisterer Velux-direktør på, at man når i mål
Hvor reduktionerne i egen drift i den grad har taget fart for vinduesproducenten Velux, går det langt mere langsomt i værdikæden. Selskabets klimamål er dog inden for rækkevidde, insisterer direktøren, der nægter at følge efter andre selskaber, som har skrinlagt deres kortsigtede klimaplaner.
Der bor en næsten insisterende tro på, at det kan være en god forretning at være grøn i Velux’ direktør for bæredygtighed, Fleming Voetman.
»Det er vi 110 pct. overbeviste om, at det er,« siger han.
Den insisterende tro afspejler sig også i det faktum, at Velux fastholder selskabets kortsigtede klimamål i en tid, hvor virksomheder som Vestas og Royal…


