Hemmelige emails afslører betændt strid om Novo-finansierede atomkraft-rapporter
Novo Nordisk Fonden har finansieret analyser, som tegner et usædvanlig positivt billede af økonomien bag kommende atomkraftværker i Danmark. Topforskere beskylder tænketanken bag analyserne for at male et skønmaleri, men tænketanken afviser kritikken.
Et usædvanligt slagsmål om atomkraft i Danmark udspiller sig lige nu bag kulisserne på den danske erhvervsscene.
Balladen handler om to endnu ikke offentliggjorte rapporter, hvor Erhvervslivets Tænketank beskyldes for at favorisere atomkraft i en direkte prissammenligning med vedvarende energi.
Striden fremgår af en række fortrolige mails, som Finans er i besiddelse af.
De afslører, at flere af landets førende energiforskere over de seneste ni måneder har påpeget faktuelle fejl og metodemæssige problemstillinger over for Erhvervslivets Tænketank.
Finans er blandt andet i besiddelse af en fire uger gammel mail, hvor Jakob Zinck Thellufsen, der forsker i energisystemer på Aalborg Universitet, gentagne gange påpeger, at tænketanken har ignoreret universitetsforskernes input.
Jakob Zinck Thellufsen bekræfter, at han har skrevet mailen, og tilføjer, at størstedelen af de øvrige forfattere har været inde over tidligere mails til tænketanken.
»De maler et potentielt skræmmebillede af vedvarende energi, og så får de atomkraft til at fremstå meget positivt,« siger Jakob Zinck Thellufsen.
Analyserne er finansieret af Danmarks rigeste erhvervsdrivende fond, Novo Nordisk Fonden, hvor bestyrelsesformand Lars Rebien Sørensen er stor fortaler for atomkraft.
Novo-fonden oplyser, at tænketanken har fået helt frie rammer til at undersøge mulighederne for at etablere atomkraft i Danmark. Det bekræfter Erhvervslivets Tænketank, hvor man afviser påstande om skønmaleri, selvom rapporterne fremstiller atomkraft som en væsentlig mere konkurrencedygtig teknologi, end man ser i universiteternes forskning.
Ifølge tænketanken kan det sagtens vise sig at være økonomisk fordelagtigt at bygge atomkraft i Danmark. Den peger på, at det enten kan ske i form af et stort atomkraftværk eller flere af de nye mindre SMR-værker, som dog mangler et teknologisk og økonomisk gennembrud.
»Når man medtager alle de afledte omkostninger, er det et åbent spørgsmål, om et elsystem med eller uden kernekraft er det billigste,« konkluderer Erhvervslivets Tænketank i en opdateret version af rapporten, der er rundsendt til samarbejdspartnere i midten af februar.
Tænketankens arbejde foldes ud i to rapporter, hvor den ene fokuserer på samfundsøkonomiske omkostninger for vedvarende energi, mens den anden zoomer ind på atomkraften. Tænketanken regner sig således frem til et prisspænd for forskellige teknologier anno 2040. Og hvis man zoomer ind på den lave del af prisspændet, kan havvind, solceller og atomkraft stort set komme til at koste det samme per kilowatttime.
Det står i skærende kontrast til en rapport, som for halvandet år siden blev udgivet af 16 danske forskere fra fem forskellige universiteter. Forskerne er alle specialiseret i energisystemer, og det er fra denne gruppe af forskere, at kritikken mod Erhvervslivets Tænketank er kommet over de seneste mange måneder.
Under titlen ”Fakta om Atomkraft i Danmark” (FOA) konkluderer de 16 forskere, at man godt kan opretholde en høj forsyningssikkerhed med 100 pct. vedvarende energi i systemet, og at priserne på ny atomkraft skal falde med 75 pct. for at blive lige så billigt for samfundet som sol og vind.
Jakob Zinck Thellufsen er hovedforfatter på FOA-rapporten. Han insisterer på, at Erhvervslivets Tænketank baserer sine konklusioner på fejlagtige antagelser omkring vedvarende energi og urealistiske forudsætninger for atomkraft.
Og så undrer han sig over, at han og andre forskere er blevet inviteret til at drøfte de nye analyser, når tænketanken alligevel har valgt at ignorere de faglige input.
»Vi har haft flere dialoger over telefon, men jeg undrer mig over, at man vælger at inddrage os i processen, når man ikke vil lytte til os og heller ikke vil gøre det tydeligt, at vi er uenige i deres udlægning,« siger han og uddyber:
»Jeg bliver bekymret for, at vi bliver bragt ind i et spil, hvor det kan se ud, som om vi giver dem ret i, at vores beregninger har betydelige mangler.«
Kan det ikke være sundt nok, at en tænketank udfordrer jeres måde at regne på?
»Jeg synes, det er godt, at de regner på det, og det er en vigtig diskussion om, hvad atomkraft vil koste i det danske energisystem. Men jeg synes ikke, at de kommer med nogen klare svar. I stedet er min vurdering, at de kommer til at skabe mere uklarhed, og så kan jeg være bekymret for, at det kan være med til at sætte omstillingen (væk fra fossil energi, red.) endnu mere i stå,« siger Jakob Zinck Thellufsen.
Erhvervslivets Tænketank har også udarbejdet en tredje analyse, som alene er en kritik af FOA-rapporten. Det var denne analyse, som fik Jakob Zinck Thellufsen til tasterne i begyndelsen af marts, hvor han sendte sin krasse kritik.
Erhvervslivets Tænketank oplyser, at den ikke påtænker at offentliggøre denne analyse. Ifølge Jakob Zinck Thellufsen ændrer det dog ikke ved problemerne i de to øvrige rapporter, som skal præsenteres på en konference d. 22. april.
Finans har også talt med flere andre forskere bag FOA-rapporten, som bekræfter kritikken af Erhvervslivets Tænketank. Det gælder bl.a. professor Marie Münster fra DTU, professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet og professor Henrik Wenzel fra SDU.
Forskerne ser generelt store problemer i tænketankens beregningsmetoder omkring vedvarende energi, der mangler forståelse for et holistisk perspektiv på energisystemet, et såkaldt systemperspektiv. Dermed tages der ikke tilstrækkelig højde for synergier i det samlede system.
Eksempelvis sænker varmepumper og elbiler de samfundsøkonomiske omkostninger ved vindmøllers manglende fleksibilitet, da borgere vil oplade bilen, når strømmen er særlig billig.
Samtidig kritiserer de, at tænketankens antagelser omkring atomkraft er for optimistiske.
Men det kan man ikke genkende i Erhvervslivet Tænketank, hvor det er cheføkonom Finn Lauritzen, der har skrevet rapporterne.
»Vi har ikke tegnet et skræmmebillede. Det vil jeg fuldkommen afvise. Og vi har heller ikke lavet et skønmaleri,« siger Finn Lauritzen, der også afviser, at forskerne er blevet ignoreret.
»Der er ting, vi har rettet til, og der er også ting, vi stadig er uenige om. Det er jo en helt normal akademisk proces,« siger han.
Samtidig insisterer tænketankens direktør, Joachim Sperling, på, at det er relevant at udfordre universiteternes beregninger af, hvad vedvarende energi koster. Han er overbevist om, at forskerne undervurderer de systemomkostninger, som samfundet hænger på, når vedvarende energi skal fylde endnu mere i det danske energisystem.
»Vi har regnet det ud på en måde, som vi tror er bedre, og så må de jo regne det ud på deres måde. Men de kan ikke forklare, hvordan de gør. Det er umuligt at forstå,« siger Joachim Sperling.
Han mener samtidig, at man er nødt til at være kritisk, når 16 danske forskere på forhånd dømmer atomkraft ude, mens andre lande skruer op.
»Vi er jo et af de meget få lande i Europa, der ikke arbejder med dette. Og det er jo også derfor, at mange af de 16 forskere er meget specielle. For det, de siger, er jo i modstrid med det, man siger i de fleste andre lande,« siger Joachim Sperling.
Det er dog ikke kun de 16 universitetsforskere bag FOA-rapporten, som skyder tænketankens konklusioner ned.
Hans Henrik Lindboe er uafhængig konsulent og partner i virksomheden Ea Energianalyse. Ligesom flere af FOA-forskerne har han været inviteret til at drøfte analyserne undervejs, men han har selv bedt om at blive fjernet fra listen over bidragsydere, da Erhvervslivets Tænketank ikke ville nævne, at han er lodret uenig i konklusionerne.
»Det er efter min vurdering nogle skæve beregninger, der dels overvurderer omkostninger til at indpasse vind og sol (i energisystemerne, red.), dels undervurderer den store usikkerhed om økonomien i kernekraft. Det hænger derfor ikke sammen, når de kommer frem til, at kernekraft økonomisk er på niveau med vedvarende energi,« siger Hans Henrik Lindboe.
Fra Copenhagen Business School (CBS) kommer en lignende reaktion fra adjunkt i energisystemer Jens Weibezahn.
Han er ikke medforfatter til FOA-rapporten, men han har stort kendskab til området og har bl.a. forsket i finansiering af atomkraft.
»Jeg får indtrykket af, at Erhvervslivets Tænketank har prøvet at gøre atomkraft så billigt som muligt og vedvarende energiformer så dyre som muligt,« siger han.
Han vurderer således, at FOA-rapporten er mere retvisende. Og han tillægger det også værdi, at konklusionerne fra de 16 forskere er resultatet af uafhængig forskning uden betaling fra nogen industri.
»Det spiller selvfølgelig en rolle, at notatet (fra Erhvervslivets Tænketank, red.) er kommet til med midler fra Novo Nordisk Fonden, som har en bestyrelsesformand, der er fan af atomkraft og gerne vil indføre det i Danmark. Det kan åbne op for en bias,« siger han.
Det har ikke været muligt at få et interview fra Novo Nordisk Fondens formand, Lars Rebien Sørensen, men fondens kommunikationschef, Steffen Lüders, skriver, at man er »udmærket tilfreds« med det arbejde, man indtil videre har set fra Erhvervslivets Tænketank.
I forhold til universitetsforskernes massive kritik skriver Steffen Lüders:
»Vi er ikke bekendte med den kritik, du spørger ind til, men vi er udmærket klar over, at emnet deler vandene, og at man kan se på atomkraft som energikilde ud fra mange forskellige synspunkter. Netop derfor byder vi en diskussion velkommen.«
Novo-fonden ved godt, at Erhvervslivets Tænketank har været i dialog med en lang række forskere om rapporternes indhold, men vil ikke gå ind i en diskussion om metoder og forudsætninger.
»Rapporterne er i sidste ende Erhvervslivets Tænketanks produkt, så en eventuel kritik af metoder bør stiles til tænketanken,« skriver Steffen Lüders.
Han afviser, at fonden på nogen måde har udtalt et særligt ønske om en særlig konklusion i forbindelse med finansieringen af Erhvervslivets Tænketanks analysearbejde.
»Det gælder for alle vores bevillinger, at de er baseret på principperne om uafhængig analyse og forskning, hvor det er den enkelte bevillingsholder, der råder over, udformer og gennemfører analyserne og forskningen,« skriver Steffen Lüders.
