DHL vil hæve omsætningen med 50 pct. frem mod 2030
Det forventes at ske gennem organisk vækst samt opkøbsmuligheder i en stadig mere ustabil verden. Hovedfokus vil være på handelsruter uden for USA.
Den store tyske logistikvirksomhed DHL sigter mod en omsætningsvækst på 50 pct. inden 2030.
”Vi er klar til vækst med vores fem stærke divisioner,” siger virksomhedens adm. direktør, Tobias Meyer.
Divisionerne er DHL Express, som omfatter luftfart samt global spedition og forsyningskæder. E-handel samt post og pakker på det tyske marked udgør resten.

