Trumps politik kan skubbe fondes forskningspenge til Europa

Det er kun få dage siden, at Mads Krogsgaard Thomsen var på rundtur blandt nogle af de mest prestigefyldte universiteter i USA.

De befinder sig lige nu i en ubehagelig værdikamp med den nye amerikanske administration under Donald Trump, der forsøger at hugge sig ind på deres uafhængighed ved at true dem med massive nedskæringer.

Mads Krogsgaard Thomsen er adm. direktør i Danmarks suverænt største private pengetank, Novo Nordisk Fonden, der sidste år delte 10 mia. kr. ud til forskning. Han har ikke lyst til at blande sig i diskussionen i USA.

»Men lige nu mister institutioner som Columbia, Harvard og Johns Hopkins midler, og hvis det er en ting, der fortsætter over længere tid, så kan man godt få den tanke, at der kunne komme et ”brain gain” til Europa. Altså at amerikanske forskere, der har mistet føderale bevillinger, i stigende grad vil søge mod stillinger i den europæiske akademiske verden,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Han vil ikke gå så langt som til at sige, at de amerikanske forskere hang i hans frakkeskøder i håb om, at han tog dem og deres forskningsprojekt med hjem til Danmark.

»Måske ikke direkte ved de møder, jeg havde, men vi kan godt mærke, at vi tiltrækker mere interesse fra amerikansk baserede akademikere, end vi er vant til. Om det skyldes, at Novo Nordisk Fonden er blevet mere international og derfor mere kendt, eller om det skyldes den politiske og økonomiske situation i USA, det ved jeg ikke. Men vi ser øget interesse,« siger han.

I de seneste måneder har den amerikanske administration under Donald Trump krævet en række ændringer i de regler og værdisæt, de amerikanske universiteter bliver drevet efter. Grundlæggende ønsker den amerikanske regering, at universiteterne tager et opgør med politikker, der har med diversitet og inklusion at gøre, ligesom den vil have bremset de studerendes mulighed for at demonstrere, især til støtte for palæstinensere.

Det prestigefyldte Harvard University har nægtet at adlyde, og det fik Donald Trump til i denne uge både at indefryse over 2 mia. dollars i støtte, ligesom han truer med at fjerne universitetets skattefordele.

Det økonomiske øksehug kan føre til massive nedskæringer i bevillingerne til forskning, og det har skabt udbredte protester blandt studerende og undervisere, at regeringen politisk begynder at blande sig i forskningen og driften af universiteterne.

Det er det, der får forskere i USA til at søge mod Europa.

»Jeg har arbejdet med dette område i godt 12 år nu, og jeg har aldrig oplevet så stor en interesse fra udenlandske forskere,« siger Nikolaj Lubanski.

Han er leder af Science Hub, der er et fælles projekt for Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden og Lundbeckfonden om at tiltrække udenlandske forskere til Danmark.

»Det er sket i forbindelse med en kampagne om de tre fokusområder, som vi satte i gang den 24. februar i år. Men det faldt så sammen med det, der sker på de amerikanske universiteter i øjeblikket. Så da jeg var i USA i februar, blev jeg nærmest bestormet af folk, der var interesserede,« siger han.

De tre fokusområder er neuroscience, biosolutions og Power-to-X.

Halvdelen af dem, der besøger projektets hjemmeside, er nu amerikanere.

»Nu får vi henvendelser fra karrierevejledere fra Harvard, fra Brown, fra MIT, som vil høre om mulighederne i Danmark. Det er aldrig sket før. Nu har vi af samme grund lavet en ny tur til USA i maj, hvor vi besøger de tre universiteter,« siger Nikolaj Lubanski.

For at forskerne skal komme i betragtning til støtte fra de store danske fonde, skal de gå i samarbejde med et universitet.

»Vi har allerede fået enkelte henvendelser, og vi forventer, at der kommer flere og flere. Det kan være amerikanske forskere, der gerne vil til Europa, eller europæiske forskere, der gerne vil flytte deres projekter ud af USA og ”hjem”. De amerikanske universiteter tiltrækker jo forskere fra hele verden,« siger vicedirektør Kim Brinckmann fra Københavns Universitet.

I sin meget omtalte rapport om EU’s konkurrenceevne fra sidste år pegede Mario Draghi på, at EU var bagud forskningsmæssigt i forhold til bl.a. USA. Det er et efterslæb, som de tre danske fonde har arbejdet på at indhente i årevis ved at forsøge at lokke dygtige forskere til EU og især Danmark i stedet for USA.

»Villum Fonden har i otte år støttet projekter, der kan maksimere den internationale rekruttering til Danmark, og som gennemsnitsbetragtning har USA i mange år været underrepræsenteret blandt udenlandske forskere. Derfor har vi løbende diskuteret, hvordan vi kunne tiltrække amerikanske forskere til Danmark, så det er ikke nyt,« siger Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden.

»Med det, der sker i USA, hvor nogle universiteter får beskåret deres bevillinger, er det klart, at den ambition er blevet stærkt aktualiseret, og det er blevet betydeligt nemmere at få amerikanske forskeres opmærksomhed. Det kan vi se gennem Science Hub,« siger han.

I Lundbeckfonden er forskningsdirektør Jan Egebjerg i første omgang bekymret for de forskningsprojekter, som fonden støtter gennem samarbejder med amerikanske universiteter. Men han har endnu ikke noget overblik over, hvad der kan ske.

Kunne I finde på at give ”asyl” til amerikanske forskere ved at tilbyde dem plads i forskningsprojekter i Europa?

»Ja, det kunne vi godt, men det skal ske via universiteterne. Og det har universiteterne herhjemme også fået at vide – at hvis der er kandidater, der gerne vil til Europa, så vil vi gerne diskutere muligheden for at støtte dem,« siger Jan Egebjerg.

Ændrer I jeres uddelinger i anledning af det, der sker i USA?

»Vi er midt i en ret ekspansiv uddelingspolitik i øjeblikket, og den fortsætter vi selvfølgelig med. Men vi diskuterer nu, om vi i lyset af det, der sker med den politiske stabilitet i USA, som kan gøre det udfordrende at være der, kan få os til at skabe et større udgangspunkt i Europa,« siger forskningsdirektøren i Lundbeck.

Mads Krogsgaard Thomsen peger på, at Draghi-rapporten nævner 10 specifikke områder, hvor Europa har brug for at være stærkere.

»Med den herkomst, Novo Nordisk Fonden har i de nordiske lande, ser fonden en mulighed for at kunne være med til at styrke Europa inden for de områder, Draghi-rapporten pegede på. Det er områder, Europa har behov for at styrke, fordi vi er presset fra både øst og vest. Og når jeg siger Europa, mener jeg både EU og de øvrige europæiske lande,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

»I årtier har vi set et ”brain drain” fra Europa, så det kan være en fordel for de europæiske institutioner – også i forhold til de konklusioner, der kom i Draghi-rapporten om, at vi i Europa skal til at skærpe os forskningsmæssigt,« siger han.