Microsoft vinder i retten - overtagelse Activision Blizzard var korrekt
Microsoft har onsdag vundet i retten i USA, da en appeldomstol har givet softwaregiganten medhold i, at det ikke skabte en udfordring for konkurrencen, da overtagelsen af spiludvikleren Activision Blizzard for 69 mia. dollar skete.
De amerikanske konkurrencemyndigheder, Federal Trade Commission (FTC), havde ellers modsat sig overtagelsen, der faktisk blev gennemført i 2023, men en domstol havde i første instans allerede i juli 2023 afvist et midlertidigt forbud mod sammenlægningen.
Onsdag har 9th U.S. Circuit Court of Appeals så givet den lavere retsinstans medhold i sin beslutning.



