Efter dansk fabrikslukning: Xellia Pharmaceuticals vil »absolut foretrække« produktion i Europa
Ifølge Sophie Løhde har regeringen ”stort fokus på at sikre forsyningen af antibiotika”. Alligevel vil sundhedsministeren ikke forholde sig til Xellias danske exit.
Xellia Pharmaceuticals er ikke afvisende over for fortsat at producere farmaceutiske ingredienser i Europa, hvis markedsforholdene ændrer sig. Men man kommer til at holde fast i beslutningen om at lukke fabrikken i København.
Det fortæller topchef Michael Kocher til MedWatch.
”Vi trækker ikke beslutningen tilbage,” siger den adm. direktør til MedWatch.

